Hvordan skal Refshaleøen se ud i fremtiden? Det kan du nu være med til at bestemme

Snart skal Refshaleøen være noget helt andet - og nu får du muligheden for at være med til at beslutte, hvad det skal være.

Refshaleøen skal nytænkes. 

Der skal mere liv og flere boliger til øen. Og nu kan alle og enhver komme med idéer til, hvad det skal udmunde sig i. 

- Vi glæder os til at invitere alle interesserede indenfor i maskinrummet på Refshaleøen, for vi ved, at mange i dag føler stærkt for øen og de aktiviteter, der allerede er herude, siger Jes Transbøl, administrerende direktør i Refshaleøens Ejendomsselskab, i en pressemeddelelse:

- Der ser vi som et stort potentiale for at sikre de bedste idéer og input, når vi skal sikre den gode overgang fra midlertidighed til blivende by. 

Farvel til Copenhell

Det er Refshaleøens Ejendomsselskab og By & Havn, der er gået sammen om at skabe "en sammenhængende plan" for det nye Refshaleøen. 

- Vi vil holde fast i de kvaliteter, der er kodet ind i Refshaleøens eksisterende DNA, og samtidig skal vi bringe området sikkert ind i fremtiden med et stærkt fokus på klimabevidsthed, fællesskaber, inklusion og sundhed. Den vision håber vi, at mange vil give deres input til, ligesom vi også håber på helt nye og overraskende idéer, siger udviklings- og salgsdirektør for By & Havn, Ingvar Sejr Hansen.


Refshaleøens Ejendomsselskab meldte i sidst ud, at ændringerne kan betyde, at metalfestivalen Copenhell er fortid på øen. 

- På sigt vil man nok ud at skulle finde en ny festivalplads til eksempelvis Copenhell. Men når det er sagt, så ser jeg gerne Copenhell fortsætte på Refshaleøen rigtig mange år endnu, sagde Jes Trasbøl til TV 2 Kosmopol. 

Du kan få indflydelse på Refshaleøens fremtid på såkaldte værkstedsmøder den 4. februar og den 4. marts i Werkstatt på Refshalevej 167A, eller ved at indsende en mail senest den 31. marts.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik