Mens der bliver smashet på livet løs rundt omkring på de københavnske badmintonbaner, så er Københavns Kommune smashet tilbage, når det kommer til vedligeholdelse af kommunens idrætsfaciliteter.
Det viser et svar fra Kultur- og Fritidsforvaltningen til Jonas Bjørn Jensen, der er medlem af Kultur- og Fritidsudvalget for Socialdemokratiet.
I svaret kan man læse, at "Københavns Ejendomme og Indkøb (Økonomiforvaltningen) vurderer, at Københavns Kommune har et vedligeholdelsesefterslæb på 220 millioner kroner på idrætsfaciliteter."
Men det reelle behov kan sagtens vise sig at være endnu større end det, oplyser Kultur- og Fritidsforvaltningen.
Efterslæbet dækker nemlig kun de synlige vedligeholdelsesopgaver og ikke ting som renovering af tag, reparationer af kloakker eller moderniseringsbehov. Og ifølge Økonomiforvaltningen på Københavns Rådhus, så er erfaringen gerne, at når man først går i gang med et vedligeholdelsesprojekt, "så viser skaderne sig ofte at være større."
Ikke ny viden
I øjeblikket er det særligt de københavnske svømmehaller, der trænger til at blive set igennem.
Det er Økonomiforvaltningens vurdering, at svømmehallerne står for halvdelen af vedligeholdelsesefterslæbet, mens de øvrige idrætsfaciliteter samlet tager sig af de resterende 110 millioner kroner.
Det er alt sammen vedligeholdelsesopgaver, som burde være udbedret, men som ikke er sat i gang eller planlagt udført i løbet af 2022.
For eksempel er der aktuelt syv kunstgræsbaner, der trænger til en udskiftning til et samlet beløb på mellem 15 og 20 millioner kroner. En kunstgræsbanes normale holdbarhed forventes at være 8 til 10 år, og derfor står de baner, der blev anlagt i perioden 2006 til 2008, over for en udskiftning.
For brugerne af banerne har de nedslidte baner den konsekvens, at de bliver meget glatte, hvilket forringer banernes spillemæssige egenskaber.
Det er ikke ny viden for Københavns Kommune, at den fysiske tilstand af idrætshaller og svømmehaller står skidt til.
Tilbage i 2019 udarbejde Idrættens Analyseinstitut og Syddansk Universitet en rapport over den fysiske tilstand af idrætshaller og svømmehaller i 23 danske kommuner.
Konklusionen var, at Københavns Kommune sammen med Furesø Kommune havde den dårligste fysiske tilstand af idrætshaller og svømmehaller.
Men vedligeholdelsesefterslæbet er ikke Københavns Kommunes eneste udfordring, når det kommer til idrætten.
København mangler idrætsfaciliteter
Tilbage i marts kunne vi på TV 2 Lorry fortælle, at der er alvorlig mangel på idrætsfaciliteter. Ifølge selvsamme undersøgelse fra Idrættens Analyseinstitut og Syddansk Universitet er København den kommune i hele landet, hvor der er færrest idrætsfaciliteter per indbygger.
Dengang anerkendte overborgmester Lars Weiss (S), at det var et problem.
- København har ikke særligt mange idrætsfaciliteter per indbygger, så når vi har muligheden for at udvide tilbuddet, så skal vi gøre det, har han tidligere udtalt til TV 2 Lorry.
I et udspil, som han lancerede tidligere på året, lagde han op til, at der skulle bruges flere penge på idrætsområdet ved efterårets budgetforhandlinger. Udspillet lagde blandt andet op til, at byens kunstgræsbaner skulle have et løft og øges i antallet, og at en pulje på 10 millioner kroner i både 2021 og 2022 skulle sikre bedre outdoorfaciliteter
Da resultatet landede var det dog en blandet landhandel.
Således kan kommunens borgere se frem til at blive fire nye kunstgræsbaner, mens ønsket om at oprette en pulje på 10 millioner kroner til flere og bedre outdoor-faciliter endte på to millioner kroner.
_
