Oversigt

Seneste nyt

Ikke set siden lørdag: Politiet leder stadig efter 15-årige Gabriela

Københavns Politi leder stadig efter en 15-årig pige.

Det skriver Ekstra Bladet.

Hun  forlod sit hjem lørdag nat og er ikke set siden. 

- Vi har ikke rigtig noget som helst at gå efter, men vi er ved at samle det, vi har, og se, hvilke muligheder der så er videre. Så hvis nogen ser hende, vil vi rigtig gerne høre fra dem, siger vagthavende ved Københavns Politi, Dyre Sønnicksen, til Ekstra Bladet.

Hun beskrives som værende 165-170 cm. høj og har langt mørkt hår.

Hun var iført en lyserød kjole og mørk jakke, da hun forlod sit hjem.

Personer med oplysninger om Gabriela bedes kontakte politiet på telefon 114.