Julegaver til hjemløse er et hit – sådan kan du hjælpe

December er kun lige begyndt, men allerede nu vælter det ind med julegaver til værdigt trængende.


Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

- Den passer perfekt, siger en hjemløs kvinde med et smil.

Hun har netop fået en ny hættetrøje gennem den frivillige forening Hjælp Din Næste fra Vanløse, og hun holder den stolt op foran sig, mens der bliver taget et billede.

Kvinden har fået trøjen som en tidlig julegave, som er blevet doneret af en borger fra hovedstadsområdet.

Når en hjemløs får gaven, tages der et billede til foreningens Facebook-side, så gavegiveren kan se, hvem donationen er gået til.

Og måske er julegaver ikke den første indskydelse man får, når man tænker hjemløses behov. Men den tanke vil formand for og medstifter af Hjælp Din Næste, Snorre Byrial Pedersen gerne udfordre.

quote For mennesker som lever på gaden, er det overhovedet ikke en selvfølge at få en julegave

Snorre Byrial Pedersen

Megavigtigt at sprede juleglæde

- Det er megavigtigt for os at sprede noget juleglæde ikke mindst hos dem på gaden, siger han til TV 2 Lorry.

For selvom livet som hjemløs ofte byder på mange udfordringer og afsavn året rundt, så kan juletiden, alligevel godt være ekstra hård, når man ikke har tag over hovedet.

Artiklen fortsætter efter billedet

Snorre Byrial Pedersen, formand og medstifter af den frivillige forening 'Hjælp Din Næste'.
Snorre Byrial Pedersen, formand og medstifter af den frivillige forening 'Hjælp Din Næste'.
Foto: TV 2 Lorry

- For mennesker som lever på gaden, er det overhovedet ikke en selvfølge at få en julegave, og derfor giver vi dem én så vi kan give noget næstekærlighed videre, siger Snorre Byrial Pedersen.

Hjælp Din Næste har siden marts måned hjulpet hjemløse med at skaffe basale ting til tilværelsen. Tidligere var det mundbind og sprit, de delte ud, men da de hjemløses behov skifter med årstiden, så er det lige nu julegaver.

I mandags fik foreningen doneret 30 julegaver, og gaverne er de seneste dage væltet ind.

Sådan kan du donere en gave til en hjemløs

Hvis du gerne vil give en julegave til en hjemløs, kan du enten sende den til Vanløse torv 17, 3.th, eller aflevere den personligt mellem klokken 15 og 19 på Vanløse torv på disse dage: 


Lørdag d. 5. december

Mandag d. 7. december

Onsdag d. 9. december 

Mandag d. 14. december


Praktisk info: Hvis det er en genstand, du donerer, så skal du huske at spritte den af inden indpakning, og hvis du donerer noget tøj, skal du huske at vaske det på 60 grader, så man bedst muligt undgår smittespredning af corona.

Har du spørgsmål,  kan du kontakte Hjælp Din Næste på deres Facebook-side. 

Og det er det hele værd, når man ser, hvor glade de hjemløse bliver, mener Snorre Byrial Pedersen.

- I mandags var der en hjemløs mand som fik en julegave, og han var næsten grædefærdig. Han sagde til os at han ikke havde fået en julegave de sidste fem år, fordi han ikke så sin familie. At kunne se den reaktion, det er ubeskriveligt, siger han med et smil.



Du har læst en artikel fra TV 2 Kosmopol







Spørg Os - Afstemning

_



Nyheder

SpO Affald

Mens danskerne sorterer mere og mere, er det anderledes med skraldespandene i byrummet

Cecilie Laustsen

Cecilie lider af kronisk lungesygdom:
Nu løber hun for at samle penge ind til forskning

Testcenter

De sidste testcentre er lukket:
"Vores erfaringer kommer til at gøre en stor forskel"

Vis mere
jan

Kommunaldirektør stopper efter "gensidig aftale":
Får gyldent håndtryk på over tre millioner kroner

Horserød Fængsel er ramt af skimmelsvamp.

Svampesporer truer fængsel med nedlukning

Vis mere