Et milliarddyrt byggeri, der kan omkalfatre store områder af Frederiksberg og København, rykker nu et markant skridt nærmere.
Således har et snævert flertal i Teknik- og Miljøudvalget i Københavns Kommune mandag vedtaget et kompromis, der skal sætte gang i et samlet og storstilet projekt:
- Hele Bispeengbuen skal rives ned.
- Bilerne skal sendes under jorden i en tunnel på strækningen fra Bispeengbuens begyndelse og frem til Langebro.
- Ladegårdsåen skal blotlægges, så der i fremtiden vil være et samlet blå-grønt område hele vejen fra Damhussøen til Søerne.
Det fremgår af referatet fra mødet.
TV 2 Kosmopol har tidligere beskrevet, at udvalget mandag skulle tage stilling til, om forvaltningen i hovedstadskommunen skulle undersøge mulighederne for tunnelløsninger under blandt Ågade, Åboulevard og H. C. Andersens Boulevard nærmere. Det skulle på overfladen give plads til ‘Den Grønne Boulevard’ med rekreative områder og muligvis boligbyggerier.
Mandag stemte Socialdemokratiet, Radikale Venstre, SF og Venstre for gå videre med den billigste af de to tunnelløsninger - nemlig nummer 1 til 5,5 milliarder kroner. Men i kompromiset mellem de fire partier er altså også planer om at rive hele Bispeengbuen ned og blotlægge Ladegårdsåen.
Begge dele indgår som ønsker i Københavns Kommuneplan fra 2019, men nu bliver forvaltningen altså forpligtet til at sætte gang i konkrete planer.
(Artiklen fortsætter efter kortene.)
Et kompromis
Og det glæder medlem af Teknik- og Miljøudvalget Christopher Røhl Andersen (R).
- Vi har forhandlet i weekenden, og her har vi så kunne finde hinanden, siger Christopher Røhl Andersen, der dog gerne ville have haft den dyre løsning til 10,5 milliarder kroner med tunnel hele vejen til Ørestads Boulevard.
- Det tegnede der sig ikke et flertal for, men derfor er vi rigtig glade for løsningen med at få realiseret, at hele Bispeengbuen skal væk, siger han til TV 2 Kosmopol.
Politikerne i Københavns Kommune har allerede besluttet at nedrive en af del af Bispeengbuen og føre en del af Ladegårdsåen op til overfladen - og i den beslutning lå også en fælles erklæring om, at hele buen på et tidspunkt skulle væk.
(Artiklen fortsætter efter faktaboksene.)
Bispeengbuen
Det har længe været politikernes ønske både på Frederiksberg og i København at nedrive den sekssporede strækning, der mest af alt minder om en motorvej, som skærer slanger sig gennem byen ind til Åboulevard.
Allerede under den tidligere VLAK-regering var daværende transportminister Ole Birk Olesen (LA) klar til at overdrage statsvejen Bispeengbuen til Frederiksberg og Københavns Kommuner.
I 2019 lovede den forrige regering også, at en pengepose på 300 millioner kroner, som var øremærket til renovering af strækningen, også ville blive overdraget til kommunerne.
Ernest & Young udgav i 2019 en rapport bestilt af de to hovedstadskommuner, som skulle kortlægge omkostningerne ved at nedrive Bispeengbuen, nedgrave vejbanerne i tunnel og frigive Ladegårdsåen som grønt område og skybrudssikring.
Her lød overslaget på et sted mellem 940 millioner kroner og 1,38 milliarder kroner.
I juni 2022 stod det klart, at både Kommunalbestyrelsen i Frederiksberg Kommune og Borgerrepræsentation i Københavns Kommune havde valgt at pege på en delvis nedrivning af Bispeengbuen, som den bedste løsning for, hvordan den omstridte vejstrækning skal se ud i fremtiden.
De to kommuner ville derefter bede Vejdirektoratet og Transportministeriet om at arbejde videre med den anbefalede løsning.
Selve nedrivning forventes at begynde i 2027 og kan være afsluttet i 2030.
Ladegårdsåen
Ladegårdsåen løber i dag under Københavns gader og munder ud i Peblinge Sø.
Den leverer vand til blandt andet Søerne, Østre Anlæg og Kastellet.
Åen blev nedgravet i underjordiske rør i tre etaper fra 1896 til 1962.
Frem til slutningen af 1800-tallet blev åen brugt til rekreativt område, og der blev blandt andet badet i åen.
Først var åen en del af vandforsyningen til København, men blev sidenhen en del af kloaksystemet, og derfor blev den rørlagt.
I 1960’erne blomstrede bilismen, og det rørlagte åleje, der var grønt og urørt, blev ombygget til motorgade gennem byen.
Der kører i dag cirka 50.000 biler dagligt oven på åen.
Har brug for færre biler
Enhedslisten og Alternativet stemte mandag ikke for de fire partiers kompromis, men Enhedslisten fremsatte i stedet et andet forslag:
“At Teknik- og Miljøforvaltningen i det videre arbejde undersøger, hvordan biltrafikken kan begrænses på overfladen uden en tunnel jf. det politiske handlerum.”
Kun Enhedslisten og Alternativet stemte for forslaget.
Teknik- og Miljøborgmester, Line Barfod (EL) har ikke ønsket at stille op til interview, men har tidligere udtalt, at det hører fortiden til at bruge milliarder af kroner på infrastruktur, der gavner bilismen:
- Det, vi har brug for, er mindre biltrafik. Jeg synes, vi skal se på, hvordan vi kan reducere biltrafikken og få meget mere grønt, men det skal ikke være ved at bruge mange penge og massiv CO2-udledning på at grave tunneler, sagde Line Barfod til TV 2 Kosmopol.
Det, vi har brug for, er mindre biltrafik
Christopher Røhl Andersen, hvorfor ville I ikke bede forvaltningen om at undersøge en model, hvor antallet af biler bliver reduceret?
- Det lægger vi også op til ved at pege på nogle konkrete trafikreducerende tiltag som eksempelvis at lukke for biltrafik på nogle af strækningerne over tunnelen, så man er nødt til at køre under. Det vil vi have prioriteret højere i den kommende undersøgelse, siger Christopher Røhl Andersen.
Han henviser til, at der i de hidtidige planer for ‘Den Grønne Boulevard’ har været udsigt til, at lade biler køre med lavere hastighed i et smalt spor langs de grønne områder på overfladen.
Men nu kan der eksempelvis blive udsigt til, at hele området omkring Rådhuspladsen bliver bilfrit - og det i samspil med de allerede vedtagne planer for det grønne område Vesterbro Passage.
(Artiklen fortsætter efter billedet.)
Vejafgift droppet for nu
Mens ønskerne for omvæltningerne af hovedstadens infrastruktur altså nu bliver mere og mere konkrete, henstår økonomien i projektet dog mere i det uvisse. Den samlede pris vil med blandt andet en tunnel fra Bispeengbuens begyndelse nu blive højere end de 5,5 milliarder kroner, som den billige tunnelløsning ville koste i første omgang.
Radikale Venstre vil have bilisterne selv til at betale for en del af byggeriet ved at indføre vejafgift - såkaldt roadpricing - i den nye tunnel. Men det var der ikke flertal for blandt de fire partier, der er blevet enige - i første omgang i hvert fald.
- Nu ser vi frem til at få det konkrete tal på, hvad det koster, og så vi jo tage en diskussion om roadpricing igen, siger Christopher Røhl Andersen.
Han henviser også til, at partierne i aftalen er blevet enige om at salg af byggegrunde - blandt andet på det område, hvor Bispeengbuen i dag slanger sig - kan være med til at betale for projektet.
Tidshorisonten for projektet er endnu uvist, men Teknik- og Miljøforvaltningen i Københavns Kommune skal præsentere en endelig undersøgelse af de fire partiers ønske til projektet i november måned.
I den hollandske by Maastricht har man også gravet trafik fra en befærdet vej ned under jorden. Det kostede ni milliarder kroner - og det kan du læse meget mere om her.
