Kaos i Berlin Zoo: Nu skal masse-vaccinationer forhindre samme scenarie i København

Mandag blev 82 flamingoer i København Zoo vaccineret mod fugleinfluenza.


Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Mandag var store vaccine-dag i København Zoo.

Her fik havens 82 flamingoer nemlig et vaccineskud mod fugleinfluenza.

Det oplyser København Zoo til TV 2 Lorry.

- Hvilken som helst dag kan der flyve en and, der er smittet (med fugeinfluenza, red.), ind og lande (i Zoo, red.). Så vi er nødt til at være vågne, siger Mads Bertelsen, der er zoologisk direktør i København Zoo, til TV 2 Lorry.

De seneste måneder er der set flere eksempler på stigende fugleinfluenza i Europa.

Det gælder også i Danmark, hvor der har været enkelte udbrud. 

Det fik i sidste uge Fødevarestyrelsen til at hæve trusselsniveauet i forhold til fugleinfluenza fra middel til høj.

Ændringen betyder, at fugle og fjerkræ – med få undtagelser - fra den 23. november har skulle holdes under tag og bag hegn.

(Artiklen fortsætter efter billedet.)

82 flamingoer blev mandag vaccineret i København Zoo.
82 flamingoer blev mandag vaccineret i København Zoo.
Foto: TV 2 Lorry

Tysk nedlukning

Et udbrud af fugleinfluenza i København Zoo vil da heller ikke være uden konsekvenser, fortæller Mads Bertelsen. 

- Hvis der kom et udbrud her hos os, så ville vi blive underlagt strenge restriktioner af Fødevarestyrelsen, fastslår han og uddyber:

- I værste tilfælde ville vi blive lukket, og i allerværste fald ville man skulle slå nogle af de her fugle ned. Vi vaccinerer netop for at beskytte os mod den situation.

(Artiklen fortsætter efter billedet.)

Det er ikke tilfældigt, at flamingoerne vaccineres netop nu: "Det er noget, der stresser fuglene. Derfor gør vi det også på denne her årstid, hvor der ikke bliver ynglet. Vi gør det så effektivt og kortvarigt som muligt, så fuglene kan komme ud og få fred igen.", siger Mads Bertelsen.
Det er ikke tilfældigt, at flamingoerne vaccineres netop nu: "Det er noget, der stresser fuglene. Derfor gør vi det også på denne her årstid, hvor der ikke bliver ynglet. Vi gør det så effektivt og kortvarigt som muligt, så fuglene kan komme ud og få fred igen.", siger Mads Bertelsen.
Foto: TV 2 Lorry

For at undgå at få fugleinfluenza ind i Zoo bliver alle havens cirka 400 udegående fugle igen i år vaccineret, som det har være tilfældet siden 2006.

Det betyder, at alle fugle lige fra pingviner over dværgpapegøjer til strudse skal have et stik.

Dermed håber man i København Zoo på, at man kan undgå at bliver ramt af fugleinfluenza, som det lige nu er tilfældet i Berlin Zoologiske Have.

Her blev en død fugl tidligere på måneden testet positivt for fugleinfluenza. Herefter valgte man omgående og uden varsel at lukke ned for haven i den tyske hovedstad.

Ti dage senere er der fortsat lukket for besøgende, skriver haven på sin hjemmeside.

Du har læst en artikel fra TV 2 Kosmopol


Spørg Os - Afstemning

_


Vis mere
Metrolinje KBH

Se kortet:
Her vil flertal lægge ny metrolinje i København

20180807-153213-6-5406x3604ma

Nyt gennembrud: Forskere finder årsag til hyppig hjernesygdom

Vis mere