Kaos i morgentrafikken: Mand lagde sig på kørebanen midt i København

En person er blevet anholdt, efter at have lagt sig ned foran et køretøj i myldretiden i København.


Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Det var ikke et helt normalt syn, der mødte bilister ved Bernstorffsgade foran Tivoli Food Hall tirsdag morgen midt i morgentrafikken.

En mand valgte nemlig at lægge sig midt på den trafikerede kørebane og stoppede dermed den travle myldretrafik for en stund.


Politiet modtog anmeldelsen klokken 08.24, fortæller vagtchef ved Københavns Politi, Dyre Sønnicksen, til TV 2 Lorry.

- Vi får en anmeldelse at en person har lagt sig i vejen for et køretøj. Anmelderen fortæller os, at det er en form for protest, men da vi kommer frem, vil manden slet ikke kommunikere med os, fortæller vagtchefen.

Manden havde valgt at lægge sig på vejbanen foran en sort personbil, og den aktion stoppede trafikken fuldstændigt, indtil politiet fik manden fjernet og taget med på stationen.

En mand lagde sig tirsdag morgen midt på kørebanen - men politiet ved endnu ikke hvorfor.
En mand lagde sig tirsdag morgen midt på kørebanen - men politiet ved endnu ikke hvorfor.
Foto: Presse-fotos.dk

- Mens vi er derude, prøver han også at tage sit tøj af. Men vi ved altså stadig ikke, hvad hans intention var, men det håber vi på at finde ud af. Vi forsøger at afklare, om han protesterer mod noget eller om han måske er psykisk uligevægtig.

- Vi har anholdt ham og taget ham med på Station City. Vi skal også have fundet ud af, hvem han er, men vi står lidt på bar bund, for han siger overhovedet ingenting, siger vagtchef Dyre Sønnicksen.

En mand lagde sig tirsdag morgen midt på kørebanen - men politiet ved endnu ikke hvorfor.
En mand lagde sig tirsdag morgen midt på kørebanen - men politiet ved endnu ikke hvorfor.
Foto: Presse-fotos.dk
En mand lagde sig tirsdag morgen midt på kørebanen - men politiet ved endnu ikke hvorfor.
En mand lagde sig tirsdag morgen midt på kørebanen - men politiet ved endnu ikke hvorfor.
Foto: Presse-fotos.dk

Du har læst en artikel fra TV 2 Kosmopol


Spørg Os - Afstemning

_


Vis mere
Metrolinje KBH

Se kortet:
Her vil flertal lægge ny metrolinje i København

20180807-153213-6-5406x3604ma

Nyt gennembrud: Forskere finder årsag til hyppig hjernesygdom

Vis mere