Klokken 01.30 "var alle brændt sammen": Sådan faldt den historiske afgørelse på Christiania

I nat takkede Christiania ja til at få opført 15.000 kvadratmeter almene boliger frem mod 2031. Det skete efter mange timers møde med tvivl og tanker hos beboerne om fristadens fremtid, fortæller talsperson.

Pressen og andre uvedkommende var sendt uden for døren, da over 500 beboere på Christiania søndag aften den 28. august samledes i hjertet af fristaden for at træffe en historisk beslutning. 

I Den Grå Hal på Christiania, debatterede christianitterne i over syv timer, inden de klokken 01.30 blev enige om at takke ja til regeringens planer om at bygge 15.000 kvadratmeter almene boliger på Christiania frem mod 2031.

Men det var en aften fyldt med tvivl fra beboernes side.

- De fleste var glade og lettede over beslutningen. Nogle var frustrerede, fordi de følte, at vi skulle gå en anden vej. Vi var alle brændt sammen efter mødet, fortæller Mette Prag, der er talskvinde for Christiania.

Kaffe og kvindekampssang

Spørgsmålet om hvorvidt Christiania skulle takke ja til at få opført de mange boliger, er et spørgsmål til flere millioner kroner, og som uanset udfaldet ville påvirke alle christianitter i mange år frem.

Derfor var forventningerne høje og spørgsmålene mange hos de godt 500 beboere, der samledes i Den Grå Hal søndag klokken 18.00 for at finde et fælles svar på regeringens tilbud, fortæller Mette Prag.

Til tonerne af en gammel kvindekampssang fandt de fremmødte plads på stole i én stor cirkel, og trods mødets alvor var stemningen i starten afslappet, hvor flere af de fremmødte havde sørget for kaffe og popcorn.

- Vi vidste, at det ville blive et stort møde, og vi havde lavet cirkelopstillingen, for at vi alle kunne se hinanden og tale sammen som ét Christiania, forklarer Mette Prag og fortsætter:

- Der blev i starten af mødet brugt lang tid på at tale om Christianias værdier. Vi talte åbent og fokuserede på konsensus, hvilket er utrolig vigtigt for at kunne tage sådan en beslutning. Derfor har spørgsmålet om regeringens tilbud været svært, fordi det er stillet så sort/hvidt op. Vi er mere til nuancer - mere regnbuefarver.

"En pistol for panden"

Som timerne gik, blev talelisten på mødet åbnet mere op, og flere af de fremmødte udtrykte løbende deres tvivl og frustrationer over den måde, tilbuddet fra regeringen var sat op på, fortæller Mette Prag:

- Mange har følt, at det var sådan lidt "en pistol for panden". Enten takker vi ja til boligerne, eller også er vi blevet truet med, at det vil koste Christiania rigtig mange penge i fremtiden. 

- Også spørgsmålet om, hvor byggeriet af boligerne skal finde sted i forhold til at bevare naturen her, vakte bekymring hos beboerne.

(Artiklen fortsætter efter faktaboksen.)

Fakta om boligaftalen mellem Christiania og regeringen

  • Ud af de 15.000 kvadratmeter alemene boliger skal mindst 7.500 kvadratmeter være opført i 2027, mens minimum 3.500 kvadratmeter skal være opført senest i 2029. De resterende 4.000 kvadratmeter skal være opført senest i 2031.


  • Byggeriet vil huse i alt ca. 300 nye beboere.


  • Christiania kan købe en del af Christianshavns Vold og de boliger, som de i lejer af staten, til en pris af 67 millioner kroner.

Den store tvivl og de mange spørgsmål var årsagen til, at mødet, der stod til at skulle slutte klokken 23.00 søndag aften, endte med gå flere timer over tid.

- Vi var ikke langt fra hinanden, men vi var langt fra at forstå, hvilken vej der var den rigtige at gå for Christiania. I virkeligheden kæmper vi alle for at bevare det her særlige og unikke sted. Men det har været et rigtig kort forløb, og det er gået rigtig stærkt, så spørgsmålene og bekymringerne er mange, fortæller Mette Prag.

Overensstemmelse over midnat

Efter flere timers diskussion med pauser og udskiftninger af mødeledere kom christianitterne kl. 01.30 frem til en afgørelse, der vil gå over i fristadens historie.

De 500 fremmødte nåede gennem dialog og uden en egentlig afstemning til enighed og sagde ja til regeringens boligtilbud, som vil forvandle dele af Christiania til byggepladser de kommende år.

- Stemningen var skeptisk, og mange følte sig vanvittigt presset, men til sidst var de fleste glade og lettede over beslutningen, fortæller Mette Prag, der nu ser frem til, hvordan fremtidens samarbejde med kommunen vil forløbe.

- Vi er spændte på at se, hvor imødekommende Københavns Kommune er for, at Christiania stadig skal være en grøn oase, og om kommunen kan se vores værdier, fortæller hun.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik