Oversigt

Seneste nyt

Knivstikkeri på Amager - politi massivt til stede

Københavns Politi er massivt til stede på Frankrigsgade på Amager, hvor der er sket et knivstikkeri.

Det oplyser politiet på Twitter.

Ifølge politiet er den forurettede lettere tilskadekommen.

- Der er tale om en 22-årig mand, som ikke er et tilfældigt offer. Han har været en del af en konflikt, siger Københavns Politis vagtchef, Jonathan Wald. 

Politiet vil ikke afvise, at der er tale om en banderelateret hændelse.

Desuden opfordrer politiet alle, der har vidnet episoden, til at ringe til politiet på 114. 

Det er dermed det andet knivstikkeri på Amager på tre dage. Mandag blev to personer bragt til hospitalet efter melding om knivstik på Amager Strand.

Ifølge politiet blev der i den sag anholdt tre personer.

- Vi kan ikke sige med sikkerhed, mod er er sammenhæng mellem de to sager, men det er en af de hypoteser, som vi arbejder med lige nu, lyder det fra Jonathan Wald.