Københavnske æbleskrog ender som varme brusebade

Madaffald fra hovedstadsområdet ender nu på et anlæg i Solrød, hvor det omdannes til biogas - til glæde for naturgaskunderne.

Der er næsten noget patriotisk over det.

For når en københavner smider kartoffelskræller,  kyllingeskrog og den sidste rest sovs ud med madaffaldsposen, så får fru Skotte i Rødovre gavn af det, når hun tager sig et brusebad. 

Hun får med sit gasfyr både varme og varmt vand fra naturgasnettet, og københavnsk madaffald havner nu i stor skala i det naturgasnet, der i stigende grad fyldes med gas produceret af affald fra danske husholdninger.

Dermed reducerer man Danmarks afhængighed af udenlandsk gas.

- Vi samler allerede 15.000 tons madaffald om året, og vi vil gerne samle dobbelt så meget. 15.000 tons svarer til energiforbruget i fem millioner varme bade af fem minutters varighed, så der er et stort potentiale i det, siger Københavns teknik- og miljøborgmester, Line Barfod (EL) i en pressemeddelelse fra Københavns Kommune.

Helt nyt anlæg

Hvor det københavnske madaffald førhen blev sendt på langfart til anlæg i både Slagelse og på Fyn, så har hovedstaden nu en aftale med det privatejede selskab Solrød Bioenergi, der netop har indviet et splinternyt anlæg, hvor de både kan sortere madaffaldet og producere den gas, der i dag er så dyr, at ordningen er blevet langt mere rentabel.

Tidligere har Københavns Kommune betalt biogasanlæggene for at tage imod og håndtere madaffaldet, men nu er den del af processen gratis for kommunen, der dog stadig betaler for indsamling via dagrenovationen - og for transport til anlægget i Solrød.

Biogas er godt for klimaet. Den er produceret af madaffald og planterester. Planterne har under deres vækst optaget CO2, og den CO2 frigives tilbage til naturen, når gassen forbrændes. 

Men hvis man i stedet brænder naturgas, der er hentet op fra undergrunden, så tilfører man naturen CO2, der ellers har ligget lagret i undergrunden i millioner af år. 

Da Københavns Kommune startede med at indsamle madaffald og sendte det til for eksempel Slagelse, så snuppede transporten 5 procent af klimagevinsten. Ved at bruge anlægget i Solrød i Solrød i stedet er det tab nu reduceret til to procent.'

- Jeg er virkelig glad for, at vi midt i en klima- og energikrise nu i København kan udrulle et bæredygtigt alternativ til fossilt gas. Jeg synes, det giver så meget mening, at vi hver dag sorterer vores madaffald i de grønne bioposer, når man ved, at det direkte er med til at afhjælpe manglen på gas, som man hele tiden hører om i medierne, siger Line Barfod.

En god forretning

På anlægget i Solrød sidder driftsdirektør Erik Lundsgaard, og han tager imod københavnernes madaffald med åbne arme. Tidens ekstreme gaspriser gør, at det er blevet en god forretning, og han lægger ikke skjul på, at anlægget tjener gode penge for tiden.

Danmark har adskillige biogasanlæg, og det i Solrød producerer gas nok til at opvarme omkring 15.000 danske hjem - eller et sted mellem 18 og 20 millioner kubikmeter gas. Og i det samlede naturgasnet, er vi nu oppe på, at godt 25 procent af gassen er såkaldt biometan, der stammer fra madaffald, husdyrgødning, indsamlet tang og en masse andet biologisk materiale. 

- Hele naturgasforbruget er faldende. Både på grund af krigen i Ukraine, men også på grund af den grønne omstilling. Det er jo besluttet, at alle byer skal omstilles til fjernvarme, og i takt med at det sker, så falder forbruget af gas, siger Erik Lundsgaard til TV 2 Lorry.

Mens det sker, så kommer biometangassen til at fylde mere og mere i rørledningerne i forhold til den metangas, der udvindes fra undergrunden. 

Erik Lundsgaard forklarer, at gassen fra anlægget i Solrød dels sendes ud i naturgasnettet, og dels bruges som brændstof i lastbiler fra for eksempel Netto og Arla, der netop kører på gas.

Anlægget i Solrød sørger både for, at uønsket affald som makreldåser og plastik sorteres fra madaffaldet, og at det så forgasses. Når gassen er udvundet, står anlægget tilbage med en masse, der er så ren, at den kan bruges som gødning på økologisk landbrugsjord.

Intet anlæg i København

Den oprindelige ambition i København var, at man selv ville bygge et gasproduktionsanlæg. Men det spændte en beslutning om affaldssortering i Folketinget i 2020 ben for. 

I stedet blev de københavnske planer sendt i udbud, og det var altså Solrød Bioenergi, som vandt udbuddet, der indebærer en foreløbig treårig aftale.

- Allerhelst ville vi have vores eget anlæg her i København, så vi kunne mindske transporten endnu mere. Men der er grund til at glæde sig over, at vi nu har fundet et biogasanlæg tættere på København, at genanvendelsesgraden nu næsten er på 100 pct., og at restaffaldet er så rent, at det kan bruges som gødning på økologiske landbrug, siger teknik- og miljøborgmester Line Barfod.

Københavns Kommune indsamler årligt omkring 15.000 tons madaffald. Ambitionen er at nå op på det dobbelte.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik