Kører over for rødt og brager ind i 77-årig bilist - har gjort det før

En 20-årig dansker er tidligere kendt for at køre over for rødt. Denne gang bragede han ind i ældre bilist. 


Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Tre personer i alt kom lettere til skade søndag eftermiddag, da en 20-årig kørte over for rødt i krydset Kronprinsensvej og Dalgas Boulevard på Frederiksberg.

Det oplyser Københavns Politi, der fik anmeldelsen lidt efter klokken 16, til TV 2 Lorry.

- Det er en yngre dansker med anden etnisk oprindelse end dansk, der kører over for rødt i høj hastighed og rammer bilen med den 77-årige, siger vagtchef ved Københavns Politi Kristian Rohdin til TV 2 Lorry.

Da redningsmandskabet kom frem, sad en eller flere personer fastklemt. I alt blev tre personer kørt til hospitalet med det, vagtchefen kalder “lettere knubs.” 

Sigtet for overtrædelse af færdselsloven

Efterfølgende har politiet sagsbehandlet på stedet, og her kom det frem, at den 20-årige er tidligere kendt af ordensmagten.

- Han har prøvet at køre over for rødt lys før. Om det er bevidst eller ubevidst ved jeg ikke, men man kan vel se forskel på farverne på et lys. Så der er en sigtelse for overtrædelse af færdselsloven, siger Kristian Rohdin til TV 2 Lorry.

Politiet er færdige med at arbejde på stedet, og der er åbnet op for trafik. 

TV 2 Lorry har tidligere afdækket grelle eksempler på bilister, der trodser rødt lys. Læs mere her. 

Du har læst en artikel fra TV 2 Kosmopol







Spørg Os - Afstemning

_


Vis mere
flåter TBE borrelia skadedyr sygdomme natur

Vaccinationssteder er lagt ned af danskere, der vil have skud mod alvorlig flåtvirus

Soho House Copenhagen

Nu kan rigmandsklubs ønske gå i opfyldelse: Men den lokale beboerforening er ikke tilfreds

Vis mere