- Der findes ikke nogen i verden, der har bygget flere træningshabitater til astronauter, end vi har.
Sådan lyder det fra Sebastian Aristotelis, der er ledende arkitekt i arkitektfirmaet SAGA Space Architects. Hans virksomhed har netop vundet en designkonkurrence, udskrevet af Det Europæiske Rum Agentur, ESA.
Konkurrencen er udskrevet, fordi organisationen træner astronauter under så realistiske vilkår som muligt, og det indebærer også, at de skal have adgang til beboelsesmoduler som det, SAGA Space Architects nu har vundet konkurrencen med.
Det såkaldte månehabitat rummer køkken, soveværelse og arbejdsfaciliteter til de astronauter, der før eller siden skal have bopæl i en længere periode på Månen. Og det danske vinderdesign giver plads til fire beboere.
Belysningen er vigtig
En af grundene til at det danske forslag vandt konkurrencen, var arbejdet med belysning, der er vigtig for beboernes velvære, fordi man ikke længere opholder sig på Jorden og dermed er afskåret fra normale belysningsforhold.
Modulets belysning efterligner forskellige tidspunkter og forskellige lysforhold under varierende vejrsituationer. Solopgang, kolde dage, overskyede dage og så videre.
- Lyset er en af de stærkeste biologiske mekanismer og alle andre levende ting, som styrer vores søvn, siger Sebastian Aristotelis.
Det er længe siden, der sidst har været mennesker på Månen. Sidste bemandede Måne-mission blev gennemført i 1972, men interessen for at vende tilbage har i flere år været stigende. Ikke mindst fordi en base på Månen nu betragtes som en vigtig spydspids i bestræbelserne på at sende mennesker til Mars.
- NASA har stadigvæk en plan med deres Artemis-program om, at man skal sende astronauter til Månen i slutningen af 2026, fortæller astrofysiker Cecilie Sand Nørholm, der er videnskabelig ansvarlig på Planetariet i København.
Spørg Os - Afstemning
_
Danske aftryk
Cecilie Sand Nørholm påpeger, at Danmark har gode muligheder for at sætte præg på en kommende Måne-beboelse.
- Vi har SAGA Space Architects, som har vist, at de er virkeligt dygtige til det og har vundet en kontrakt hos ESA, og så har vi Bjarke Ingels Group, der har et samarbejde med en amerikansk virksomhed, siger hun og tilføjer:
- Det er svært at sige noget om, hvem der bliver hjernen bag de første månebaser, men det er da ikke helt usandsynligt, at vi får en finger med i spillet.
Containeren med den danske månebolig skal efter udstillingen på Øksnehallen fragtes til Köln i Tyskland, hvor European Astronaut Centre ligger, og hvor europæerne træner astronauter til kommende missioner.