Krav om konkurskarantæne til Lauritz.com-ledelse
Det oplyser kurator Henrik Selchau Poulsen til Ritzau.
Sagen omhandler bestyrelsesformand Bengt Olof Tony Sundstrøm, administrerende direktør Mette Sundstrøm, finansdirektør Preben Vinkler Lindgaard og bestyrelsesmedlem Tue Byskov Bøtkjær.
10. maj afleverede kuratorerne deres indstilling om konkurskarantæne til skifteretten. Den indstilling tog retten til følge og gav kuratorerne grønt lys til at gå videre med sagen.
Det har kuratorerne valgt at gøre fredag, hvor de har indsendt processkriftet, som Ritzau ikke har indblik i, til skifteretten.
Processkriftet er i hovedtræk bygget på de oplysninger, som fremgår af indstillingen sendt til skifteretten 10. maj, oplyser Henrik Selchau Poulsen.
En konkurskarantæne indebærer, at man i en periode frakendes retten til at lede en virksomhed med begrænset hæftelse.