Kulturministeren opfordrer Netflix til at optage hitserie i København
Kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M) opfordrer i et brev Netflix' direktør til at filme en sæson af den populære serie 'Emily in Paris' i København.
Eller i det mindste et par afsnit, skriver DR.
Det gør han med baggrund i, at Danmark netop har indført en produktionsrabat, der gør det billigere for udenlandske filmhold at producere i Danmark.
Der er nemlig meget at vinde for Danmark, siger kulturministeren til DR.
- Den tv-serie har gjort noget helt fantastisk for det franske sprog og den franske hovedstad. Folk valfarter til de lokationer og scener, hvor tv-serien er optaget, og det vil de også gøre, hvis den kommer til København, siger Jakob Engel-Schmidt.
Lily Collins, der spiller hovedrollen i serien, bor i øvrigt i København, hvor hun har slået sig ned i Kartoffelrækkerne på Østerbro.
Spørg Os
Klik og stem på ugens udvalgte spørgsmål her +_