Oversigt

Seneste nyt

Løsladte Greta Thunberg demonstrerer igen i København

Onsdag morgen blev Greta Thunberg anholdt efter besættelsesaktion i København. Timer senere demonstrerer hun.

At den svenske klimaaktivist Greta Thunberg onsdag morgen først blev anholdt og siden løsladt af dansk politi efter en besættelsesaktion i København, har tilsyneladende ikke drænet hendes batterier.

Onsdag aften var hun til stede ved en demonstration i hovedstaden, som bevægelsen Studerende Mod Besættelsen har arrangeret.

Bevægelsen, der også stod bag morgenens aktion, kræver, at Københavns Universitet afbryder sit samarbejde med israelske universiteter.

Demonstrationen begyndte ved Københavns Universitets bygninger i det tidligere kommunehospital på Øster Farimagsgade og slutter på Frue Plads, hvor universitetet også holder til.

Politiet har fulgt demonstrationen hele vejen og fortæller til Ritzau, at den er forløbet fredeligt.

Ved morgenens aktion besluttede parterne af besætte universitets museumsbygning.

Undervejs blev politiet tilkaldt, og siden blev seks demonstranter anholdt og sigtet for husfredskrænkelser. Alle seks blev løsladt igen.