Byudviklingsprojektet Lynetteholm har ændret karakter.
Den enorme, kunstige ø bliver både større og vildere i forhold til de oprindelige planer.
Mens en kommende miljøkonsekvensrapport for projektet er på trapperne og offentliggøres i den kommende uge, står parterne bag den planlagte bydel med 35.000 indbyggere nu klar med nye visioner for, hvordan Lynetteholm skal se ud.
Og her er der særligt fokus på kystområdet ud mod Øresund.
I et nyt forslag for Lynetteholms natur skitseres en vision fra staten og borgmesterkontoret på Københavns Rådhus om et 78 hektar stort grønt kystlandskab hele vejen langs Lynetteholms østkyst mod Øresund.
Landskabet skal bestå af et bredt bælte med skov og krat, sletter og overdrev, mens kystlinjen møder havet i laguner, hvor sand- og stenstrande omkranses af organisk designede høfder med stenbeskyttelse.
En del af årsagen til de ændrede visioner for det ændrede kystlandskab mod Øresund er, at det vurderes til at være et bedre klimasikringsværn. Til venstre vises landskabet i roligt vejr, til højre i en stormflodssituation. Visualisering: By & Havn, COWI, Arkitema og Tredje Natur
Vrangvendt kystlandskab
Det reviderede forslag for kystlandskabet afskiller sig markant fra de tidligere planer. Groft opridset er øens rekreative områder blevet vendt om.
Før skulle strand og natur placeres på Lynetteholms inderside og skue mod København. Med det nye forslag vendes det rekreative område mod øst og gøres markant større end tidligere.
Tanken bag det nye forslag til Lynetteholms østkyst er, at et større og bredere naturpræget landskab bedre kan håndtere fremtidens stormfloder og afbøde bølger i forhold til det oprindelige forslag, hvor øens kyst mod Øresund var skarpt optegnet til at slutte brat i en slags stendæmning.
Lynetteholm - kort fortalt
Lynetteholm er en vision om en ny bydel i København anlagt på en kunstig ø ud mod Øresund i Københavns Havn i området nord for Refshaleøen og syd for Nordhavn.
I 2070 skal Lynetteholm stå færdig som en ny bydel på 2,8 kvadratkilometer med 35.000 indbyggere. Øen skal tilsluttes metroen og være bindeled i en østlig ringvej rundt om København.
Samtidig anlægges Lynetteholm som kystsikringsprojekt, der som en dæmning skal beskytte København mod fremtidige stormfloder.
Fra 2021 skal den kunstige ø anlægges ved at fylde overskudsjord i en ramme. Den proces kan tage mellem 30 og 40 år.
Visionen blev præsenteret i efteråret 2018 af den daværende statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og daværende overborgmester i København, Frank Jensen (S). Siden har den efterfølgende regering, overborgmester samt et flertal på Københavns Rådhus videreført visionen om Lynetteholm.
Samtidig vil parterne prioritere det nye kystlandskab, så strækningen ud mod Øresund vil blive anlagt som noget af det første i projektet.
Overborgmester Lars Weiss (S) har ikke haft mulighed for at stille op til interview søndag, men til Politiken forklarer han, at beslutningen om at flytte Lynetteholms rekreative område og forstørre det væsentligt fremrykke opførelsen af kystlandskabet sker med henblik på, at det kan stå færdigt og vildtvoksende, når de første indbyggere ventes at flytte ind i 2035.
- Øen er blevet større, og her kommer kystlandskabet til at udgøre en væsentlig del. Det bliver et bedre projekt, når vi op til den fremtidige by herude samtidig har et stort rekreativt område med strand, klitter, skov, og hvad der ellers skal være, siger Lars Weiss til Politiken.
Kunstig fremtidsø med vokseværk
Muligheden for at anlægge et så stort naturområde sker, efter Lynetteholm har haft vokseværk.
I den oprindelige principaftale stod den kunstige ø til at dække et areal på 190 hektar i Øresunds blå område mellem Refshaleøen og Nordhavn.
Men de planer er siden blevet ændret, så der nu ligger en konkret vision om, at Lynetteholm skal blive 282 hektar stor. Med andre ord står øen til at blive små 50 procent større end oprindeligt tiltænkt.
Til venstre ses et kort over Lynetteholm i principaftalen fra 2018. Til højre der opdaterede ønske for størrelsen på øen. Visualisering: By & Havn, COWI, Arkitema og Tredje Natur
Og af de 92 hektar – det svarer til 128 fodboldbaner – der føjes til Lynetteholms areal, skal langt størstedelen altså udlægges som naturareal.
Vigtig rapport lander mandag
Det er vigtigt at have in mente, at Lynetteholm endnu ikke er endeligt vedtaget. Derfor er hele projektet fortsat en vision, men dog en vision, er efterhånden bliver mere og mere konkret.
Et vigtigt og nødvendigt skridt på vejen mod at kunne realisere den 2,82 kvadratkilometer store ø er en såkaldt VVM-redegørelse – også kendt som en miljøkonsekvensrapport – som skal kortlægge de miljømæssige konsekvenser ved store byggeprojekter.
Hvad er en VVM-redegørelse?
VVM er en forkortelse for Vurdering af Virkninger på Miljøet.
En VVM skal kortlægge viden om miljøpåvirkninger fra et projekt, så politikere og borgere er i stand til at vurdere projektets konsekvenser for miljøet og tage stilling til de forskellige løsningsforslag.
Med miljøpåvirkninger forstås både påvirkninger på menneskers liv såvel som dyreliv og planteliv samt luft, klima, vand, jordbund, landskab og kulturarv. VVM-redegørelsen oplyser om et anlægsprojekt konsekvenser for alt dette.
Idéen er, at beslutningstagerne har et godt oplysningsgrundlag for at kunne træffe beslutninger om store anlægsprojekter.
Derudover skal en VVM sikre, at et foreslået projekt bedst muligt tilpasses omgivelserne, og at miljøet ikke påvirkes unødvendigt.
Kilde: Erhvervsstyrelsen
På mandag ventes VVM-redegørelsen for anlæggelsen af Lynetteholm at blive offentliggjort og sendt i høring.
Og hvis ikke den rapport fremviser miljøødelæggelser grelle nok til at afskrække aftalepartierne på Københavns Rådhus og på Christiansborg fra at gå videre med visionen, vil Regeringen med al sandsynlighed kunne fremsætte et forslag til anlægslov af den kunstige ø i løbet af de første måneder af det nye år.
Vedtages anlægsloven af Lynetteholm i Folketinget, er projektet endeligt godkendt, hvorefter selve opførelsen af Københavns største byudviklingsprojekt i nyere tid kan gå i gang.
