Lynetteholm kan vedtages i denne uge - eksperter advarer om projektet

I denne uge skal politikerne på Christiansborg stemme ja eller nej til halvøen Lynetteholm på 2,75 kvadratkilometer i Københavns Havn.

Blandt fagfolk er der dog bekymring for det kæmpemæssige anlægsprojekt. 

 - Den måde, hvorpå man har udformet byggeriet, gør, at jeg er sikker på, det vil få fatale konsekvenser for miljøforholdene i Østersøen, lyder det fra Morten Holtegaard Nielsen, der er oceanograf og selvstændig i virksomheden Marine Science and Consulting.

Lynetteholm skal bygges mellem Nordhavn og Refshaleøen. Det er i Øresund, der er den korteste og dybeste af de tre forbindelser - Storebælt og Lillebælt er de to andre - mellem Kattegat og Østersøen. 

- Øresund er noget særligt i den forstand, at der herfra sker en stor indstrømning af salt til Østersøen. Ude i den dybe del af Øresund ligger vandet med masser af salt fra Nordsøen. Så snart strømmen vender og går i syd, så kan vandet komme over Drogden-tærsklen og ind i Østersøen, fortæller Morten Holtegaard Nielsen.

Lynetteholm skal placeres i Kongedybet, der er en rende på bunden af Øresund, som spiller en rolle for vandgennemstrømningen og salttransporten. 

Halvøen vil have det, man kalder en blokeringseffekt, og Morten Holtegaard Nielsen mener, at konsekvensen af det vil være større, end hvad der er fremlagt.

- Det vil nærmest fungere som en prop, hvor der ikke kan strømme saltvand mod syd i den her dybe rende, lyder det. 

Ifølge oceanografen er det bestemt ikke ligegyldigt, hvis Østersøen får mindre salt fra Øresund.

- Der er rigtig meget, der bliver påvirket af de her salt- og densitetsforhold. Et godt eksempel er torsken. Når torsken lægger sine æg, så driver de rundt i vandmasserne i Østersøen, og jo mindre salt, der er i vandet, jo større risiko er der for, at de ryger ned i vandsøjlen, og jo større risiko er der for, at de ikke dur til noget - at de simpelthen dør, før de bliver til torsk, siger Morten Holtegaard Nielsen.

I den miljøvurdering for Lynetteholm, der har været i høring, er der dog ikke noget, der tyder på, at det vil gå så galt. 

- Jeg skal ikke kunne sige, hvordan de er kommet frem til de resultater, men jeg kan se i det, der er lagt frem i miljøvurderingen, at der er blevet begået nogle alvorlige fejl. Meget af dataet er simpelthen utroværdigt, lyder det fra Morten Holtegaard Nielsen.

Ændring i miljøstrategi

En anden, der har sat sig ind i det omfattende materiale om Lynetteholm, er Jacob Steen Møller. Han er pensioneret civilingeniør og var i sin tid leder af alle de marine miljøundersøgelser for både Storebæltsbroen og Øresundsbroen.

Han har undret sig over, hvad han har læst og har derfor sendt et brev til både transportminister Benny Engelbrecht (S), der er ansvarlig for anlægsloven, og til bygherren, hvilket er udviklingsselskabet By & Havn. 

- Det, der fik mig til at skrive brevet, er en bekymring for den - synes jeg - ret radikale ændring af miljøstrategi, som VVM'en (miljøvurderingen red.) for Lynetteholm er udtryk for.

Bekymringen baserer sig på Jacob Møllers egne erfaringer med store anlægsprojekter.

- Da man byggede Storebæltsbroen og Øresundsbroen, havde man de samme drøftelser om blokering, som man har i dag med Lynetteholm. Dengang besluttede man, at broforbindelserne ikke måtte påvirke gennemstrømningen til Østersøen - hverken i den daværende eller i en fremtidig situation, fortæller Jacob Steen Møller: 

- De skulle være så neutrale som muligt. Med Lynetteholm har man anlagt det synspunkt, at blokeringen er så lille, at den ingen betydning har, og oveni det at klimaforandringer vil modvirke den effekt, som Lynetteholm har. Det er en helt anden miljøstrategi, end man havde på de to store projekter.

Det er en forskel, der kan have en betydning i kroner og øre.

- Hvis man havde valgt den miljøstrategi dengang - altså at effekterne var små, og at klimaforandringerne ville modvirke dem, så ville Øresundsbroen have set helt anderledes ud, end den gør i dag. Man ville i øvrigt kunne have bygget den meget, meget billigere. Så det er virkelig en meget radikalt forandret og egentlig meget lempelig strategi, man vælger nu, lyder det.

Jacob Steen Møller mener samtidig, at det er en risikabel strategi sammenlignet med den såkaldte nulløsning, man valgte med Øresundsbroen, hvor der blandt andet blev lavet kompensationsafgravninger for at sikre samme gennemstrømning som uden byggeriet:

- Når man valgte nulløsningen, altså en strategi om en "ikke-effekt" på gennemstrømningen, så fik man jo en politisk ro omkring projektet. Man kunne nemt have en dialog med de omkringliggende lande, fordi man gjorde alt, hvad man kunne, for at undgå at få en effekt. Det gjorde jo, at det var en sikker strategi i forhold til at få det gennemført, siger han:

- Så jeg mener i virkeligheden, at det her er en risiko for projektet - for den efterfølgende politiske proces. Det er den ene ting. Den anden ting er, at jeg nok synes, at det er mærkeligt, at man lemper holdningen til effekten af store anlægsprojekter i forhold til tidligere. Det overrasker mig faktisk rigtig meget, og jeg er ikke sikker på, at man politisk og fra bygherres side er helt opmærksom på, hvor stort et skifte det faktisk er udtryk for. 

By & Havn: Lokal og ikke betydelig påvirkning

TV 2 Lorry har efterspurgt et interview med transportministeren, men vi er på grund af interviewets tekniske karakter blevet henvist til By & Havn.

Herfra lyder det, at Lynetteholms blokeringseffekt er cirka en kvart procent.

- Ja, og det er jo en matematisk beregning, men hvis man kigger på sådan nogle strømningskort, så kan man se, at gennemstrømningen bliver påvirket meget lokalt. Der er en påvirkning, men det er ikke væsentligt for Øresund, som er stort og ret bredt på det sted, og Østersøen ligger relativt langt væk. Så derfor mener vi, at der er en påvirkning, men den er lokal, og den er ikke betydelig, lyder det fra Ingvar Sejr Hansen, der er udviklingsdirektør i By & Havn.

Men man er ikke gået efter en nulløsning - hvordan kan det være?

- Hvis man skal have en nulløsning... der er rigtig mange forhold, der gør sig gældende i Øresund, og selv hvis man laver nogle af de ting, så er der nogle usikkerheder. Da påvirkningen fra Lynetteholm er meget begrænset, så har det ikke været nødvendigt at lave nogle kompensationer. Der er simpelthen også en fare for, at man styrer over og kommer til at gøre skade ved nogle af de her kompensationer, fortæller udviklingsdirektøren.

Fra By & Havn afviser man, at miljøvurderingen er fejlbehæftet.

Tør du godt stå på mål for, at Lynetteholm ikke vil have konsekvenser for miljøforholdene i Østersøen?

- Jamen, det tror jeg faktisk godt, at vi kan, for det er omfattende og grundige analyser, vi har fået lavet, og jeg føler, at vi kan svare på alle de spørgsmål, der kommer ind. Så ja, det synes jeg faktisk godt, at vi kan, og vi stiller gerne op til alle de spørgsmål, der kommer, så ja, det kan vi godt, afslutter Ingvar Sejr Hansen.