Oversigt

Seneste nyt

Magasin du Nord indtager slotsby med nyt koncept

I 1870 Theodor Wessel og Emil Vett grundlagde Magasin du Nord på Kongens Nytorv midt i København.

Siden er stormagasinet blevet til en helt kæde med syv afdelinger i alt. Blandt andet i Lyngby, Rødovre og i Field´s. 

Nu er turen kommet til Hillerød. Det skriver Slotsarkaderne på sin hjemmeside. 

Afdelingen i Hillerød bliver den første af sin slags og vil være en såkaldt "small store". 

- Detailbranchen udvikler sig konstant, og et 'Small Store'-koncept kan give Magasin den nødvendige platform for ekspansion i alle de relevante lokale markeder. Vi tror på, at konceptet vil styrke vores markedsposition og imødekomme forbrugeres behov for lokale fysiske shopping-oplevelser samtid med, at hele Magasins sortiment vil blive stillet til rådighed for kunderne. Butikkerne skal først og fremmest levere nogle relevante varer der ikke allerede nyder bred distribution. På den måde er det vores ambition at kunne vinde nye kunder ved at kunne tilbyde specifikke brands og udvalgte private labels. Vi tror på, at kombinationen af mindre forretninger, stormagasiner og en robust e-commerce platform danner rammen for fremtidens stormagasin, Peter Fabricius, Managing Director hos Magasin i en pressemeddelelse.