Oversigt

Seneste nyt

Mand fundet død i port i København

Politiet er i øjeblikket massivt til stede på Tycho Brahes Alle på Amager i København, efter en død person er fundet i en port.

Det oplyser vagtchefen ved Københavns Politi til Ritzau.

- Klokken 05.44 modtager vi en anmeldelse om en person, en mand, der er fundet død i en port på Tycho Brahes Allé, fortæller vagtchef Henrik Svejstrup.

Hvorvidt manden har været udsat for en forbrydelse, er det mandag morgen for tidligt at sige noget nærmere om.

- Politiet er talstærkt til stede for at undersøge forholdene i forbindelse med dødsfaldet, siger Henrik Svejstrup.

På Twitter oplyser Københavns Politi først på formiddagen mandag, at dødsfaldet efterforskes som et såkaldt "mistænkeligt dødsfald".

Formuleringen dækker over, at politiet følger samme procedurer, som hvis man efterforskede et drab. Det gøres, så eventuelle tekniske spor, vidneforklaringer og lignende bliver sikret, ifald det senere viser sig, at der er tale om en forbrydelse.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.