Med Lynetteholm følger en farlig indsejling for store skibe og fritidssejlere
Havneoperatøren advarer om farlige situationer, når store skibe skal dele pladsen i en trang indsejling med både og andre brugere af havnen. I stedet foreslås en kanal til små fartøjer tværs gennem Lynetteholm.
Foto: Niels Ahlmann Olesen/Ritzau Scanpix
Lystsejlere, kajakroere og andre små brugere af havnen risikerer at løbe spidsrod med store, kommercielle skibe i den snævre indsejlingskanal til København Havn, som byggeriet Lynetteholm vil medføre.
Samtidig vil en smallere adgangsrute for skibe og både, der skal ind og ud af havnen, føre til en forringelse af sejladssikkerheden i Københavns Havn.
Sådan lyder advarslen fra havneoperatøren CMP, der er en forkortelse for Copenhagen Malmö Port, i et høringssvar til det foreslåede ø-byggeri Lynetteholm, der skal opføres som en ny bydel i havet bag Trekronerfortet mellem Refshaleøen og Nordhavn.
Mangedobling af trafik gennem smal indsejling
For med byggeriet af den enorme, kunstige ø fjernes sejlrenden Lynetteløbet, der normalt benyttes af lystbåde og kajakker. I stedet skal alt trafik ind og ud af havnen gennem en smal passage i det såkaldte Kronløb mellem Nordhavn og den planlagte ø.
Her forventer havneoperatørerne, at trafikken bliver fire- til femdoblet i forhold i forhold til i dag med langsomt sejlende fritidsbåde.
Trods planer om at lave en slags ventepladser til lystbådene, når store containerskibe eksempelvis skal forbi, så forventer CMP ”en forringelse af sejladssikkerheden omkring indsejlingen”, skriver de i et høringssvar forud for den politiske vedtagelse af Lynetteholm.
Det skriver Copenhagen Malmö Port i høringssvaret
”Ændringen vil indebære, at trafikken gennem Kronløbet 4-5 dobles i forhold til dagens tal, alle med langsomt sejlende fritidsbåde hvoraf nogen kan være uden motorkraft. På trods af angivelsen af, at der kommer belysning og ventepladser til fritidssejlerne, forventer. CMP en forringelse af sejladssikkerheden omkring indsejlingen og Oceankaj. Når der samtidig etableres en kajstrækning til kommercielle skibe ved Lynetteholmen yderst i tragten skal lystsejlerne løbe spidsrod mellem skibe ved Oceankaj og skibe ved Lynetteholmen. CMP foreslår derfor, at By & Havn genovervejer muligheden for at bevare Lynetteløbet, alternativt etablerer en ny sidekanal gennem Lynetteholmen med en – eventuelt enklere - stormflodssikring som gennem hovedløbet.”
CMP driver den kommercielle del af havnene i både København og Malmø og står blandt andet for at håndtere skibstrafikken med blandt andet containerskibe, færgeruter og krydstogtsskibe.
Det hører med til historien, at By & Havn (som ejes af Københavns Kommune og staten) ejer halvdelen af CMP, mens Malmö Kommun og private investorer tegner sig for omkring en fjerdedel hver. Det er By & Havn, der står for udviklingen af Lynetteholm.
Foto: Svetlana Koshmann/Grafik
- Svært at finde noget positivt i projektet
CMP står langt fra ene med bekymringerne omkring farlig, fremtidig sejlads gennem den smalle passage ind og ud af Københavns Havn.
Dansk Sejlunion har tidligere indgivet et meget kritisk høringssvar, hvori der affyres en bredside mod Lynetteholm-projektet i sin helhed.
- Forslaget om Lynetteholm har så mange negative konsekvenser for det blå liv omkring hovedstaden, at det er svært at finde noget positivt i projektet, har Christian Lerche, direktør i Dansk Sejlunion, tidligere udtalt.
I høringssvaret udtrykker sejlunionen en ”dyb bekymring for sikkerheden for fritidssejlere i og omkring Københavns Havn, der nu skal dele et meget smalt løb med de allerstørste erhvervsfartøjer”.
Ekspert forudser risici
Sejlunionen og havneoperatørernes bekymringer er velbegrundede. Det mener Michael Magaard Hansen, der er instruktør i indsejlingssimulation på maritimakademiet SIMAC i Svendborg.
- De farlige situationer vil typisk opstå, når de kommercielle skibe har begrænset udsyn og begrænsede manøvremuligheder i tilfælde af, at en mindre bruger af havnen bevæger sig ind i skibets blinde vinkler, siger han og påpeger, at store skibe kan have flere hundrede meter foran sig, hvor skibsføreren ikke har udsyn.
By & Havn har fået foretaget simulationer af indsejling med store skibe den planlagte kanal, hvor tilbagemeldingerne indtil videre har været positive.
Men ifølge Michael Magaard Hansen, så er det heller ikke de store skibes færd ind og ud af havnen, der udgør en risiko.
- Det handler mere om lystsejlere, små joller og kajakroere, der måske ikke har den store erfaring i at navigere. Der forudser jeg risici, når de skal passere tæt på store skibe og måske ikke har kendskab til vigeregler og containerskibes blinde vinkler, siger han.
Foto: By & Havn
Lynetteholm - kort fortalt
Lynetteholm er en vision om en ny bydel i København anlagt på en kunstig ø ud mod Øresund i Københavns Havn i området nord for Refshaleøen og syd for Nordhavn.
I 2070 skal Lynetteholm stå færdig som en ny bydel på 2,8 kvadratkilometer med 35.000 indbyggere. Øen skal tilsluttes metroen og være bindeled i en østlig ringvej rundt om København. Samtidig anlægges Lynetteholm som kystsikringsprojekt, der som en dæmning skal beskytte København mod fremtidige stormfloder.
Fra 2021 skal den kunstige ø anlægges ved at fylde overskudsjord i en ramme. Den proces kan tage mellem 30 og 40 år.
Visionen blev præsenteret i efteråret 2018 af den daværende statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og daværende overborgmester i København, Frank Jensen (S). Siden har den efterfølgende regering, overborgmester samt et flertal på Københavns Rådhus videreført visionen om Lynetteholm.
Foreslår kanal mellem Lynetteholm og Refshaleøen for fritidssejlere
CMP og Dansk Sejlunion opfodrer begge i deres høringssvar By & Havn til at bevare en søvejen ind og ud af havnen for de små brugere i form af en kanal i Lynetteløbet mellem spidsen af Refshaleøen og den forslåede ø.
Samtidig kritiserer Dansk Sejlunion By & Havn for i miljøkonsekvensrapporten slet ikke at have undersøgt muligheden for at bevare en gennemsejling syd for Lynetteholm.
- Vi vurderer, at denne mulighed ikke er analyseret og beskrevet grundigt i VVM-rapporten, hvor det tages som en forudsætning, at løbet lukkes, skriver sejlunionen i høringssvaret.
I det nuværende forslag for den kunstigt anlagte ø skal forbindelsen til Refshaleøen være landfast, så Lynetteholm gror fra området og ud i Øresund.
Ifølge Michael Magaard Hansen fra maritimakademiet SIMAC, vil en løsning, hvor erhvervsskibe og små brugere af havnen har hver deres sejlrende, være optimal.
- På verdensplan har man gjort sig mange erfaringer med, at hvis man kan skille segmenterne ad, så er det bedre set ud af et sikkerhedsmæssigt synspunkt. Her er det langt at foretrække, at små brugere og store skibe har hver sin sejlrende, siger han.
Kan være vedtaget inden sommer
I høringssvaret understreger Copenhagen Malmö Port dog, at de overordnede er positive over for etableringen af Lynetteholm, men at der altså er hår i suppen i form af konsekvenser for havnens brugere.
Ved artiklens oprindelige udgivelse havde CMP ikke mulighed for at uddybe høringssvaret, men dagen efter udgivelsen er selskabet vendt tilbage med en skriftlig kommentar, som kan læses i boksen herunder:
Udtalelse fra Povl Ungar, operationschef i CMP:
"Som det bemærkes i vores høringssvar, er CMP positive over for etableringen af Lynetteholm. Det er en fantastisk udvikling af byen, der giver boliger, stormflodsikring og fremtidig vækst. Som havneoperatør er vi opmærksomme på sejladsforholdene i Københavns Havn, hvor der skal være plads til afvikling af både erhvervstrafik og fritidssejlere.
Det er netop en af de positive ting ved vores havn; at der skal være plads til mange typer sejlere på vandet. Konkret kan etableringen af Lynetteholm medføre en indsnævring af den nuværende indsejling til Københavns Havn, ligesom det planlægges at lukke Lynetteløbet, hvorfor trafikken gennem Kronløbet må forventes at øges.
Det er med tilfredshed allerede håndteret, f.eks. gennem en venteplads, afviserbåd eller andre initiativer, der kan sørge for en afvikling af trafikken og sikre forsvarlig afstand mellem skibene. Jeg vil gerne understrege, at vi er helt trygge ved, at der i forbindelse med etablering af Lynetteholmen tages de fornødne hensyn til en sikker afvikling af sejlads i havnen."
Høringsperioden for både miljøkonsekvensrapporten og anlægsloven til Lynetteholm er for nylig blevet afsluttet. Nu skal der udarbejdes en rapport for dette – en såkaldt hvidbog.
Bevæbnet med den og de mange høringssvar skal politikerne i Folketinget nu på banen for at beslutte, om byggeriet af den enorme ø skal sættes i gang.
Lovforslaget om at anlægge Lynetteholm bliver fremsat i Folketinget i marts eller april og kan – hvis der er flertal – være endeligt vedtaget inden sommerferien.
Tidsplan for Lynetteholm: 50 års anlægsprojekt
- Februar 2021: VVM-redegørelsen og anlægsloven af Lynetteholm har været i offentlig høring i otte uger. Høringsperioden afsluttes med en omfattende rapport (en såkaldt hvidbog).
- Marts 2021: Lovforslaget om at anlægge Lynetteholm fremsættes i Folketinget med henblik på endelig vedtagelse af projektet.
- 2021: Landanlæg til jordopfyldning etableres, og selve anlægget af øens perimeter påbegyndes. Første store træk af lastbiler frem og tilbage til Lynetteholm.
- 2021-2023: VVM-undersøgelse af en ny metrolinje og Østlig Ringvej fra Nordhavn til Lufthavnen.
- 2023 - : Opfyldning af arealet til Lynetteholm.
- 2023: Der træffes en beslutning om anlæg af metro og en Østlig Ringvej.
- 2024 - : Udbud, projektering og anlæg af metro og Østlig Ringvej sættes i gang.
- 2025-2035: Arkitektkonkurrence om overordnet plan for Lynetteholm. Herefter laves der masterplaner for Lynetteholms delområder, mens kommuneplanrammer og lokalplaner vedtages af Københavns Kommune.
- 2035: Projektet delåbnes. De første boliger er klar til indflytning. Metroforbindelse og Østlig Ringvej står færdigbygget og kan nu åbne. Dele af kystlandskabet kan tages i brug.
- 2035-2045: Rensningsanlægget Lynetten flyttes eller overdækkes.
- 2070: De sidste beboere forventes flytter ind på Lynetteholm, der nu står endeligt færdigbygget med 35.000 indbyggere som en ny bydel i København med metro, ringvej og kystlandskab med klimasikring.
Kilde: Københavns Kommune
