Mette Frederiksen: Han tog den rigtige beslutning

Danmarks statsminister bakker op om Frank Jensens beslutning om at stoppe som overborgmester i København.

Frank Jensens beslutning om omgående at træde tilbage som overborgmester i København, var den helt rigtige. 

Sådan lyder det fra statsminister Mette Frederiksen (S) i et opslag på Facebook, hvor hun samtidig gør klart, at hun mener, han har været en god borgmester. 

- Jeg har intet at udsætte på Franks politiske arbejde. Tværtimod. København er i dag en by i vækst. Den er moderne og internationalt anerkendt, og byen har store ambitioner på klimaområdet. En stor del af Københavns succes kan tilskrives Frank Jensens arbejde, skriver Mette Frederiksen i opslaget.

Problematiske forhold

I samme opslag konstaterer hun dog samtidig, at de mange sager om krænkelser gjorde det umuligt for den nu tidligere overborgmester at fortsætte. 

- Der har været nogle personlige forhold omkring Frank, som har været problematiske. Og som ikke har kunnet overkommes og dermed blokeret for et fortsat politisk engagement. Jeg håber, at hele historien vil blive skrevet og husket. Det skylder vi hinanden. Og det skylder vi en dygtig politiker, som har arbejdet mange år for København og Danmark.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik