Oversigt

Seneste nyt

Minister vil arbejde på at fjerne flaskehalse i retssystemet

- Det er vigtigt for retsfølelsen, at man kan få behandlet sin sag inden for rimelig tid. Derfor er det selvfølgelig også beklageligt, at anklagemyndigheden i Københavns Politi har anmodet om aflysning af et antal retsmøder.

Sådan lyder det fra justitsminister Peter Hummelgaard (S) efter TV 2 Kosmopol har berettet om hele 193 aflyste retsmøder i København og på Frederiksberg som følge af mangel på anklagere hos Københavns Politi.

Det skriver ministeren i et skriftligt svar til TV 2 Kosmopol, hvor han også noterer sig, at Københavns Politi allerede nu arbejder på at få hjælp fra andre politikredse og på at rekruttere flere anklagere.

Desuden er aftalepartierne bag domstolenes økonomi 2024-2027 også enige om at "analysere, hvordan der kan ske en øget sammentænkning af hele straffesagskæden, så vi kan undgå flaskehalse", lyder det fra ministeren.