Siden 1993 havde den fortravlede pige på cykel prydet husgavlen på hjørnet af Nørrebrogade og Ravnsborggade i København. Men under en renovering blev hun dækket til.
Men nu kan hun være på vej til at genopstå - vel at mærke i en ny udgave.
Det skriver Politiken, der kan berette, at kunstneren Anna Walther har planer om at genskabe værket som et neonlysbillede ved indkørslen til Nørrebro.
Her ønsker kunstneren, at det skal lyse side om side med en anden ikonisk Nørrebro-klenodie i form af Irma-hønen ved Dronning Louises Bro.