Nordvest-bar hopper med på ny trend: ”Vi gør det ikke for markedsføring”

Det er populært som aldrig før at være en del af en løbeklub i hovedstadsområdet. Særligt kombinationen med café og løbefællesskab vinder frem, og nu melder endnu et trendy sted sig på banen.

Flere Fugle i Københavns nordvestkvarter
Foto: Rune Øe/Ritzau Scanpix

Endnu et spisested i København hopper med på bølgen og lukrerer på, at det at løbe i flok gennem de københavnske gader, er populært som aldrig før.

Bageri, pizza- og naturvinsbaren Flere Fugle i Københavns nordvestkvarter er således nyeste skud på stammen af løbefællesskaber, der forankres i en café.

Tirsdag havde Flere Fugles løbeklub første samling, og ifølge barens operations manager, Frederikke Lokzinsky, var det en god en af slagsen.

- Det har skabt en hel masse interesse fra start af. Vi havde ret god opbakning. Der var cirka 25 mennesker med tirsdag, hvor det var vores første gang, siger hun.

Hvorfor en løbeklub?

- Vi har to ansatte, som har taget teten. De er begge to maratonløbere og meget løbeglade, så det kom som en interesse fra dem. Vi så også, det har været en succes for andre rundt omkring i byen.

- VI laver i forvejen mange events og prøver at støtte op om nærområdet, og hvorfor ikke prøve noget, hvor omdrejningspunktet er motion? Det er primært med den her fællesskabsånd og for at gøre noget for nabolaget, siger Frederikke Lokzinsky til TV 2 Kosmopol.

Jagten på autenticitet

TV 2 Kosmopol har tidligere beskrevet tendensen og fortalt, hvordan spisestedet Mad og Kaffe på Vesterbro også har nydt stor succes med et såkaldt løbefællesskab.

I den forbindelse sagde Anna Bertha Heris Christensen, som forsker i marketing og human branding på CBS, at tendens med fællesskaber koblet til brands ”nærmest er gået amok”.

- Løbeklubber er overalt i København, og jeg har supermange speciale- og bachelorstuderende, som skriver om de her løbeklubber. Det er noget, der interesserer os, siger Anna Bertha Heris Christensen og fortsætter.

- Vores personlige brand har aldrig været vigtigere, og det samme gælder egentlig for virksomhederne. Det er enormt vigtigt for virksomheder at virke autentiske i dag, og her er løbeklubber en god mulighed for at dykke ned i det personlige narrativ og få en hel masse almindelige mennesker til at poste noget omkring en event, der er foregået på deres café eller restaurant, sagde Anna Bertha Heris Christensen tidligere på året til TV 2 Kosmopol.

Blandt andre eksempler på løbeklubber i København med relation til en bar eller et spisested kan nævnes ølfabrikanten Mikkellers løbeklub og caféen Grøds fællesskab ”Grød Social Runners”.

Fungerer godt på Instagram

Interessen for at dyrke løb som sport på et konkurrenceplan er også stigende. Det mærkes tydeligt på billetsalg til de store løbekonkurrencer.

For nylig kunne Copenhagen Half Marathon melde udsolgt af alle 30.000 billetter på bare to timer.

Det kan være svært at komme med en nøjagtig årsag til, hvorfor lige præcis løb er blevet så populært, men Carys Egan-Wyer fra Lunds Universitet, der har forsket i moderne løbekultur, har et bud.

Spørg Os

Vær med i vores journalistiske fællesskab.  Du spørger. Vi undersøger.

At løbe passer rigtig godt ind i en tid, hvor hobbyer ikke længere 'bare' er hobbyer. I dag skal det kunne skrives på cv'et eller dating-profilen.

- Alt skal laves til et hustle og en måde at få os selv til at fremstå bedre på. Der er ikke mange hobbyer tilbage, man bare gør for sin egen skyld - som puslespil. De fleste bliver til noget performativt, hvor det gælder om at vise, hvilken type person man er, har hun tidligere sagt til TV 2 Kosmopol.

Mikkeller Running Club var et tidligt eksempel på en løbeklub, der tog udgangspunkt i et brand og nærmere bestemt en bar i København. (Arkivfoto).
Foto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix

Nogenlunde samme pointe kom CBS-forskeren Anna Bertha Heris Christensen med tidligere på året.

- For os individuelt er det der med at brande os selv på de sociale medier næsten en condition of human being. Og det spiller en enormt stor faktor i det her, fordi de her løbeklubber jo mødes på smarte københavnercaféer, ser supersmarte ud, løber sammen, og udstråler en livsstil, som er sund og cool og selvstændig på en og samme gang. Det fungerer godt på Instagram.

Gør det ikke for at få markedsføring

Flere Fugle afviser dog, at løbeklubben er lavet for indirekte at få folk til at dele indhold fra løbeturen på sociale medier eller træningsapps som Strava og på den måde hjælpe med markedsføring af spisestedet.

- Planen bag har ikke været at få markedsføring ud af det, og intentionen har ikke været, at folk skal dele indhold fra os. Det er mest fordi, vi har nogle medarbejdere, som syntes, det kunne være sjovt, og det vil vi gerne støtte op om. Og så håber vi på at skabe et godt fællesskab, hvor folk får dyrket noget motion og få hygget sig imens, siger Frederikke Lokzinsky og fortsætter:

- Vi vil gerne være et sted, hvor folk mødes og samles. Lokke nogle forskellige mennesker med, så der også er et socialt element. Og så er folk jo altid velkomne til at blive hængende før eller efter.

Link kopieret!

Seneste nyt

Politi advarer mod trafikkaos fredag morgen: "Tag afsted i god tid"

Foto: TV 2 Kosmopol

Fredag morgen og formiddag vil flere veje kortvarigt være spærret i København, særligt omkring Indre By, på grund af et statsbesøg af den egyptiske præsident.

Det skriver Københavns Politi på X.

Der er allerede nu opsat skilte i gadebilledet, der fortæller, at privatbiler skal flyttes.

Politiet vil være synlige i gadebilledet fredag, men opfordrer allerede nu til, at man tager hjemmefra i god tid, uanset om man skal igennem byen i bil, på cykel eller til fods.

Link kopieret!

København risikerer at blive "magnet for hjemløse", mener LA-profil

Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Et flertal i Københavns Kommunes teknik- og miljøudvalg vil give hjemløse lov til at overnatte i nogle af byens parker og grønne områder, når der er fyldt op på herbergerne.

Men det vil skabe stor utryghed for københavnerne, mener Ole Birk Olesen (LA), der både er medlem af Københavns Borgerrepræsentation og Folketinget.

Det skriver Berlingske.

- Man skal finde en gylden balance mellem at hjælpe de hjemløse, vi har i København, men ikke blive en magnet for hjemløse ved at stille for mange ting til rådighed for alle, der kommer rejsende til København, siger han til mediet.

Det kan få den konsekvens, at færre vil få lyst til at benytte byens parker, mener Ole Birk Olesen.

Link kopieret!

Livgarden tager imod præsident til Egyptens nationalmelodi

Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Når Egyptens præsident, Abdel Fattah al-Sisi, fredag og lørdag er på statsbesøg i Danmark, bliver han budt velkommen af det danske kongepar i Christian VII's Palæ på Amalienborg i København.

Her vil kongeparret og den egyptiske præsident overvære et æreskompagni af Den Kongelige Livgarde, som er opstillet til lejligheden.

Det fremgår af programmet for statsbesøget, som Kongehuset har lagt på sin hjemmeside.

Under velkomsten vil Den Kongelige Livgardes Musikkorps fremføre Egyptens nationalmelodi.

I løbet af statsbesøget skal Abdel Fattah al-Sisi også mødes med både den danske statsminister, Mette Frederiksen (S), udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) og formanden for Folketinget, Søren Gade (V).

I forbindelse med programmet skriver Kongehuset, at Danmarks forhold til Egypten vil blive styrket i forbindelse med statsbesøget.

Link kopieret!

Omdiskuteret bydel i København må ikke ligne et "mini-Manhattan", mener Rosenkrantz-Theil

Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Lynetteholm og andre kommende byudviklingsområder i København skal bygges i samme stil som de gamle brokvarterer.

Det mener den socialdemokratiske overborgmesterkandidat Pernille Rosenkrantz-Theil, skriver Politiken.

- Københavnerne lægger vægt på, at man gerne vil have, at man kan se, at det er København. De ønsker karrébyggerier eller byggeforeningsagtige huse som Nyboder, hvis det skal være mindre. Det er de ord, folk sætter på det. Jeg synes, det er rigtigt, for det er det, der kendetegner København, siger hun til avisen.

Hun ønsker ikke, at Lynetteholm skal komme til at ligne Ørestad med en stor andel private udlejningsboliger, der "koster det hvide ud af øjnene", og som er plastret op i stål og beton "som et mini-Manhattan".

Link kopieret!

Nyt byggeri skal indtænke solceller på taget fra 2026

Om godt et år skal alle nye, store offentlige og ikke-beboelsesbygninger som udgangspunkt bygges med solcelleanlæg på taget.

I 2026 træder et EU-direktiv i kraft, som siger, at vi gradvist skal sætte solceller op alle de steder, som er teknisk egnet, og hvor det økonomisk giver mening.

- Det er et fornuftigt skridt, fordi især lokal produktion af strøm får mulighed for at fortrænge udbygning af elnettet og reducere transmissionstabene, siger Sune Thorsteinsson, der er projektleder ved DTU Electro til TV 2 Kosmopol.

Kim Slavinsky er er direktør i virksomheden Phønix Tag Energi og medlem af Dansk Solcelleforening. Han er enig med forskeren.

- Jo mere decentralt, vi kan lave produktion og forbrug, jo færre penge skal vi bruge på at lave infrastrukturen. Det giver rigtig god mening, at den billigste energiform, der findes i verden, den bliver brugt af forbrugerne der, hvor den bliver produceret, siger han.

Samtidig kan de mange små anlæg være med til at styrke forsyningssikkerheden, siger Sune Thorsteinsson fra DTU.

- I forhold til verdenssituationen nu, er decentrale anlæg med til at stabilisere elproduktionen, fordi man simpelthen er mindre følsom overfor terrorhandlinger, siger han.

Spørg Os

Klik og stem på ugens udvalgte spørgsmål her
+

_

Link kopieret!

Arla tilbagekalder mælkeprodukt

Arla Foods tilbagekalder produktet Protino, der er en syrnet mælkebaseret dessert, efter der er fundet mug på produktet.

Det skriver Fødevarestyrelsen i en pressemeddelelse.

Ifølge styrelsen er produktet uegnet som fødevare og bør kasseres eller returneres, hvor det er købt.

Link kopieret!

Nordsjællandsk by får nyt madmarked

Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

SlotsArkaderne i Hillerød går i december gang med at bygge om, så det nye madmarked Balkonen Food Hall kan åbne sommeren 2025.

Det skriver sn.dk.

Her vil der være syv madboder og en bar.

- Vi har jo i et pænt stykke tid set tendensen, at vi danskere rigtig gerne vil bruge nogle penge på at spise ude. Så det tapper vi ind i. Og i stedet for at invitere én spiller ind til hele det store areal, synes vi, at det giver god mening, at man får nogle forskellige spiseoplevelser og valgmuligheder, siger Morten Voss, centermanager for SlotsArkaderne, til sn.dk.

Madboderne vil blandt andet servere mexicanske, japanske og italienske retter.

Link kopieret!

Internationalt efterlyst bandemedlem sigtet for at smugle 357 kilo kokain

Foto: Sebastian Andersen Holm / TV 2 Kosmopol

En 42-årig mand bliver fredag fremstillet i grundlovsforhør i Københavns Byret uden selv at være til stede.

Det skriver NSK, National enhed for Særlig Kriminalitet, i en pressemeddelelse.

Manden er sigtet for i fællesskab med flere medgerningsmænd at have indsmuglet og handlet med 357 kilo kokain fra 2020 til sommeren 2024.

Manden har været internationalt efterlyst siden 2019 og er en del af den forbudte bande Loyal To Familia.

Flere personer er allerede dømt for indsmugling og videredistribution af omfattende mængder narkotika i samme sag.

Link kopieret!

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt vise dig funktioner fra sociale medier. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Vi bruger både egne og tredjepart cookies. Tredjepart kan anvende cookiedata til markedsføring på egne eller andres platforme.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
__cf_bm Vimeo
_cfuvid Vimeo
AWSALB Amazon Web Services
AWSALBAPP-0 Amazon Web Services
AWSALBAPP-1 Amazon Web Services
AWSALBAPP-2 Amazon Web Services
AWSALBAPP-3 Amazon Web Services
beyondwords no-domain
csrftoken Instagram
csrftoken Openstreetmap
jwplayer.bandwidthEstimate no-domain
jwplayerLocalId no-domain

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
__whseenVerticalVideosCrate tv2kosmopol.dk
-test-amp-cookie-tmp tv2kosmopol.dk
frequencyCategoryV2 tv2kosmopol.dk
kosmopol_ovp_session kosmopol.tv2reg.stream
recencyCategoryV2 tv2kosmopol.dk
recencyLastVisitV2 tv2kosmopol.dk
SRVNAME kosmopol.tv2reg.stream
tv2reg_cookie_consent tv2kosmopol.dk
visitedPagesV2 tv2kosmopol.dk
visitHistoryFrequencyV2 tv2kosmopol.dk
XSRF-TOKEN kosmopol.tv2reg.stream

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_t_tests Chartbeat
_t_tests Chartbeat
_t_tests_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
userId tv2kosmopol.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
_ga Google
ct0 X
guest_id X
iutk issuu.com
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
remote_sid YouTube
TESTCOOKIESENABLED YouTube
VISITOR_INFO1_LIVE YouTube
VISITOR_PRIVACY_METADATA YouTube
YSC YouTube

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google