Nu bejler konkurrenter til Irma-kunder i nye reklamestunts

Der er rift om de Irma-kunder, der i den nærmeste fremtid skal handle deres varer i nye butikker. Både Dagrofa og Salling Group går benhårdt efter de potentielle nye kunder.

Der er lagt op til kamp mellem supermarkedskæderne i Danmark.

Fra den 1. april er landets Irma-butikker nemlig begyndt at lukke ned eller omdanne sig til andre butikker i Coop-regi. 

quote Når vi begynder at åbne Coop-butikkerne, så får Dagrofa svar på tiltalen

Jens Juul Nielsen, informationsdirektør, Coop.

Og det skaber rift om de mange Irma-kunder, der nu skal tage stilling til, hvor de fremover skal handle deres varer.

Derfor er Dagrofa, der blandt andet ejer Meny og Spar, og Salling Group, der ejer Føtex, Bilka, Netto og Salling, nu begyndt at bejle direkte til Irma-kunderne i deres markedsføring.

Irma-blå Meny-reklamer

Dagrofa har slået til med helt særlige Meny-reklamer, der kan findes rundt omkring i København og Nordsjælland.

Mest iøjnefaldende er nok det flere meter store banner, der lige nu hænger over Rådhuspladsen i København.

I bedste Irma-stil forsøger reklamerne at forføre Irma-kunderne ved at henvende sig direkte til Irma-kunderne med en blåternet baggrund og en tekst som:

''Vi ved godt, det kan være svært at lægge sine æg i en anden kurv." 

(Artiklen fortsætter efter billedet.)

De særlige Meny reklamer er at finde på udvalgte lokationer i København og Nordsjælland.
De særlige Meny reklamer er at finde på udvalgte lokationer i København og Nordsjælland.
Foto: Dagrofa

Ifølge Carsten Kure, der er marketingschef hos Meny, er det helt bevist, at man nu appellerer til de efterladte Irmakunder.

- Der er sket store omvæltninger i detailbranchen de seneste måneder, som har efterladt mange kunder med en følelse af at være ”butiks-hjemløse”, skriver han i en mail og fortsætter:

- I Meny vil vi gerne invitere alle de kunder, der har mistet deres normale indkøbssted, ind og opleve, at Danmark har et madmarked, hvor madglæde, nysgerrighed, faglig viden om mad og et stort sortiment, giver mulighed for at gøre ugens indkøb.

- Derfor har vi med kampagnen i København og Nordsjælland sat ord på, at alle er velkomne i Meny. 

(Artiklen fortsætter efter billedet.)

Meny reklamerer med traditionel blå Irma-farve -tern og henvender sig direkte til Irma-kunder.
Meny reklamerer med traditionel blå Irma-farve -tern og henvender sig direkte til Irma-kunder.
Foto: Clara Leck Bachmann / TV 2 Kosmopol

quote Jeg kommer da til at håbe, at Meny vil klare sig godt nu

Eva Ørum, Irma-kunde, Amager

Splittede Irmakunder

Flere Irmakunder har allerede fået Irmakaffen galt i halsen ved synet af det store reklamebanner på Rådhuspladsen.

I Facebookgruppen ''Bevar Irma'' skriver nogle brugere kommentarer som:

''Det er ærligt talt plat.''

Men andre Irmakunder ser mere positivt på de nye reklamer. En af dem er Eva Ørum fra Amager, der sætter pris på den respektfulde tone i reklamerne.

- Det er da et flot banner, hvor de først og fremmest anerkender Irma. Det er en meget respektfuld kommunikation til kunderne i den her sag, og det er virkelig tiltrængt, siger hun og tilføjer:

- Jeg kommer da til at håbe, at Meny vil klare sig godt nu.

Vibeke Sandberg er også kunde i Irma. Det har hun været siden hun var barn, og hun går med splittede følelser vedrørende den nye marketingsstrategi fra Dagrofa.

- Jeg synes jo, at det er en smule aggressivt, siger hun og fortsætter:

- Det er dog også lidt morsomt på en måde. Jeg kan godt forstå Meny, selvom de er langt fra Irma-konceptet.

Hun vil dog ikke udelukke, at hun fremover kommer til at handle sine varer i Meny.

- Jeg kunne sagtens se mig selv handle i Meny, men de har lang vej igen, hvis de gerne vil ligne Irma, siger hun.

(Artiklen fortsætter efter billedet.)

Vibeke Sandberg vil ikke udelukke, at hun kommer til at handle i Meny fremover.
Vibeke Sandberg vil ikke udelukke, at hun kommer til at handle i Meny fremover.
Foto: Privatfoto / Vibeke Sandberg

Salling Group kaster sig også ind i kampen

Det er ikke kun Dagrofa, der helt åbenlyst bejler til Irmas kunder. Salling Group har netop lanceret flere reklamer, der skal få Irma-kunderne til at søge i Salling-butikker fremover.

Eksempelvis reklamerer Netto med, at de er billigst, når det kommer til økologisk frugt og grønt.

Og der florerer flere føtex-reklamer, der taler direkte til Irma-kunderne med budskaber som:

''Til alle, der sætter pris på det bedste.''

(Artiklen fortsætter efter billedet.)

Netto slår sig på at være billigst, når det kommer til økologisk frugt og grønt.
Netto slår sig på at være billigst, når det kommer til økologisk frugt og grønt.
Foto: Screenshot fra Naturstyrelsens hjemmeside

Og det er nøje planlagt, oplyser Salling Groups kommunikationsdirektør Henrik Winther Olesen.

- Det er klart, at det ikke er gået vores næse forbi, at Irma lukker, og der fremover vil være nogle nye potentielle kunder, siger han til TV 2 Kosmopol.

Derfor ønsker Salling Group at gøre opmærksom på, hvilken kvalitet de kan tilbyde Irma-kunderne.

(Artiklen fortsætter efter billedet.)

Salling Group ser mange potentielle kunder i de efterladte Irma-kunder.
Salling Group ser mange potentielle kunder i de efterladte Irma-kunder.
Foto: Salling Group

- Generelt har vi udvalgt varer, som vi ved Irmas kunder har været glade for, for at fortælle dem, at den gode kvalitet, de er vant til, kan de også finde hos Føtex, siger Henrik Winther Olesen og fortsætter:

- Det er for eksempel produkter fra Hanegal, Fritz sodavand, Gröd og Noda, siger han.

Reklamekampagnen fra Salling Group kører allerede, og den vil fortsætte den kommende tid som udendørsreklamer, tv-reklamer, annoncer på internettet og i printmedier. 

(Artiklen fortsætter efter billedet.)

Føtex byder velkommen til alle, der sætter pris på det bedste. Også de nye kunder.
Føtex byder velkommen til alle, der sætter pris på det bedste. Også de nye kunder.
Foto: Screenshot fra Naturstyrelsens hjemmeside

Salling Group har prøvet det før

Salling Group har tidligere været i reklamefejde med Coop. Tilbage i september 2022 hang et særligt Netto-reklamebanner med teksten:

''Få råd til at gå i Irma - Gå i Netto.''

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Til det reklamestunt svarede Coop dog kækt igen:

''Få lyst til at gå i Irma - Gå i Netto.''

(Artiklen fortsætter efter billedet.)

Irma modsvar
Foto: Irma

Der bliver budt op til dans

Trods sin status som konkurrent bliver de drilagtige reklamer taget godt i mod i Coop, der har truffet beslutningen om at lukke Irma-kæden.

- Jeg synes faktisk, at det er en af de mest charmerende reklamer, som jeg har set fra hovedkonkurrenten, siger Jens Juul Nielsen, der er informationsdirektør i Coop til TV 2 Kosmopol.

Han mener bestemt ikke, at Dagrofa er gået over stregen med den nye marketingsstrategi. Tværtimod mener han, at det er elegant udført af konkurrenten.

- Det er en pæn og ordentlig måde at byde op til dans på, så det er en rigtig fin reklame, siger han.

For der er nemlig budt op til dans. Mens Jens Juul Nielsen afviser, at Coop kommer til at slå igen med en lignende bannerreklame, så garanterer han, at Coop tager kampen op, når de nye Coop butikker åbner.

- Når vi begynder at åbne Coop-butikkerne, så får Dagrofa svar på tiltalen, slår Jens Juul Nielsen fast med et smil.

Han lægger ikke skjul på, at de nye Coop-butikker kommer til at konkurrere direkte med butikker som Meny. 

Derfor fokuserer han også på, at de nye Coop-butikker skal byde de tidligere Irmakunder velkommen med velkendte varer og ansigter.

- Vi gør alt, hvad vi kan, for at man kan komme ind og opleve en Irma-verden i vores Coop-butikker. Vi kommer til at lave Coop-kæden, så den rummer de bedste varer fra Irma, og heldigvis fortsætter mange Irma-medarbejdere i de nye butikker, siger Jens Juul Nielsen.

Det skal der ske med din lokale Irma

Meldingen fra Coop har lydt, at Irma-butikkerne fra 1. april enten vil lukke eller blive omdannet til andre butikker.

Nedenfor kan du få et overblik over, hvad der skal ske med din lokale Irma-butik.

Kortet øverst viser, hvilke butikker der reelt lukker. Tekstboksene nedenfor viser, hvilke butikker der bliver konverteret til enten Coop, 365discount eller Brugsen.

Irma-butikker, der konverteres til Coop.

Disse Irma-butikker bliver lavet om, så de fremover hedder Coop.

  • Irma Amager Center.

  • Irma Codanhus.

  • Irma Frederiksborggade 34.

  • Irma Hørsholm Midtpunkt.

  • Irma Ordrupvej 79.

  • Irma Platan.

  • Irma Svanemøllen.

  • Irma Søborg Hovedgade.

  • Irma Østerport St.

Irma-butikker, der konverteres til 365discount.

Disse Irma-butikker bliver konverteret til 365discount.

  • Irma Bagsværd Torv.

  • Irma Birkerød.

  • Irma Borgergade.

  • Irma Espergærde Center.

  • Irma Farum Bytorv 72.

  • Irma Gl. Kongevej 117.

  • Irma Greve Strandvej.

  • Irma Helsingør.

  • Irma Hillerød.

  • Irma Holte Midtpunkt.

  • Irma Industriens Hus.

  • Irma Jernbane Alle 53.

  • Irma Kastrupvej 223.

  • Irma Køge.

  • Irma Lyngby Hovedgade 21.

  • Irma Lyngbyvej.

  • Irma Mozartsvej 32.

  • Irma Ndr. Fasanvej.

  • Irma Nærum.

  • Irma Nørreport.

  • Irma Rantzausgade 11.

  • Irma Roskilde.

  • Irma Sluseholmen.

  • Irma Smedetoften 10.

  • Irma Stengårds Alle.

  • Irma Strandboulevarden.

  • Irma Tagensvej.

  • Irma Valby Langgade 46-48.

Irma-butikker, der konverteres til Brugsen.

Disse Irma-butikker bliver lavet om til Brugsen.

  • Irma Brobergsgade.

  • Irma Islands Brygge.

  • Irma Jægersborg Alle.

  • Irma Peter Bangs Vej.

  • Irma Ryesgade 60.

  • Irma Sorgenfri Torv.

  • Irma Strandvejen.

  • Irma Vedbæk.

  • Lille Irma Østerbrogade 52.

  • Irma Vesterbrogade.

  • Irma Øster Farimagsgade.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik