Mandag omkring klokken 16.30 lukkede porten mellem de to pandabure i Zoologisk Have i København.
Dermed blev det en kendsgerning, at de to pandaer, Xing Er og Mao Sun, på fjerde år nu ikke har haft held til at parre sig.
Københavns Zoos drøm om pandaparring er brast.
- Her for en halv time siden har vi lukket døren mellem dem og desværre set i øjnene, at det heller ikke bliver i år, der blev nogen parring, siger zoologisk direktør i Københavns Zoo, Mads Frost Bertelsen, til Ritzau.
Sendte blandede signaler
Der er kun én brunstperiode om året hos pandaerne, som varer i et par dage og ligger i april.
Grunden til, at pandaerne ikke parrede sig i brunstperioden i år, skyldes ifølge Mads Frost Bertelsen, at pandaerne sendte blandede signaler til hinanden under brunstperioden.
- Hun stiller sig hen, som om hun gerne vil parre sig, og hannen kan ikke rigtig finde ud af at anerkende det, siger han til Ritzau:
- Når han så prøver, så sætter hun sig ned og vil ikke. Og så prøver han at tage fat i hende, og så tager han for hårdt fat, og så begynder de at slås. De kan ikke finde den harmoni, der skal til i bare få minutter for, at det lykkes, siger han.
Skal pandaerne skiftes ud?
Både han og resten af Zoologisk Have i København havde ellers sat næsen op efter, at det endelig skulle lykkedes i år, da man forsøgte med en helt ny strategi, fortæller han til TV 2 Kosmopol.
- Vi har haft et super fint forløb i år, hvor vi har haft dyrene sammen tidligt, og alt er egentlig gået perfekt. De har trivedes godt i hinandens selskab, siger han.
Den ene forklaring kan være, at de bare ikke er et godt match.
Pandaerne har i år gået sammen i en måned forud for, at hunpandaen, Mao Sun, kom i brunst. Håbet var, at det ville skabe bedre kemi mellem de to pandaer.
Lige lidt hjalp det dog, og det har allerede fået den zoologisk direktør til at overveje en helt ny markant strategi.
Mads Frost Bertelsen oplyser nemlig til TV 2, at man nu vil ’’kigge på’’ at få udskiftet en af pandaerne for forhåbentligt sikre bedre kemi.
Dog gør ’’politiske’’ lag det mere vanskeligt, end ved andre dyr, skriver TV 2.
- Der er et politisk lag, når der handler om pandaer. Der er tale om gaver, diplomati, udstationering til bestemte lande, som gør det svært, siger Mads Frost Bertelsen til TV 2.
Flere årsager til mislykket pandaparring
Mads Frost Bertelsen forklarer til TV 2 Kosmopol, at der formentlig er flere årsager til, at pandaerne efter fire år stadig ikke har formået at parre sig.
- Den ene forklaring kan være, at de bare ikke er et godt match. At de to dyr ikke har sympati for hinanden, siger han til TV 2 Kosmopol.
En anden forklaring sporer sig tilbage til Kina, hvor man indførte særlige tiltag for at redde bestanden af pandaer.
- Bestanden halverede på ti år. Så gjorde man to ting. Man beskyttede nogle af de områder, hvor pandaerne lever, og så lavet man avlscentre i Kina, hvor man skulle producere nogle pandaer. Og det havde man stor succes med, fortæller Mads Frost Bertelsen og fortsætter:
- Men på avlscentrene tager man ungerne væk fra moren allerede når de er et halvt år gamle, da hun så kommer i brunst igen og dermed kan få flere unger. Og det er fantastisk for bestanden, men skidt for pandaadfærden, fordi vi har produceret en hel masse pandaer, som ikke kan læse de her signaler.
Vi insisterer på at gøre det så naturligt som muligt, for det er det, vi helst vil på tværs af dyrearter.
Dog gjorde kineserne det rigtige, mener Mads Frost Bertelsen. Til TV 2 udtalte efter sidste års mislykkede parringsseance, at det var en nødvendig procedure, da pandabjørnen var udryddelsestruet.
- Det var nødvendigt og det rigtige at gøre, dengang pandabjørnen var udryddelsestruet, men nu handler det om at få lavet dyr, der fungerer ordentligt. I Kina lader man også pandaungerne gå længere hos moren end tidligere. Det skal hjælpe særligt hannerne, der har manglet deres naturlige instinkt for, hvad de skal gøre i en parringssituation, siger han dengang til TV 2.
Insisterer på naturlig parring
Selvom pandaparringen er mislykket for fjerde gang i træk, så forsikrer Mads Frost Bertelsen, at det ikke er altafgørende, at det en dag lykkedes.
- Det er ikke så vigtigt, at de her pandaer får unger, for bestanden er faktisk stabil. Med alle de avlsprogrammer laver man hele tiden en scoring af, hvem der er vigtige genetisk, og hvem der er mindre vigtige genetisk. Man skal hele tiden sørge for, at dem, der er mindst repræsenteret, at deres gener skal ind i puljen. Men med de her to er det ikke så kritisk, siger han til TV 2 Kosmopol.
Man har i andre zoologiske haver forsøgt sig med inseminering af pandahunner, men det vil man gerne undgå i København Zoo.
- Vi insisterer på at gøre det så naturligt som muligt, for det er det, vi helst vil på tværs af dyrearter. Vi vil have så meget naturlig adfærd som muligt, siger den zoologiske direktør.
Pandaerne kom til Danmark i april 2019 fra Chengdu Panda Base i Kina efter flere års forberedelser.
De to dyr er udlejet til Danmark i 15 år. Pandaerne tilhører stadig Kina, ligesom eventuelle unger gør det.
Københavns Zoo betaler godt 6,6 millioner kroner om året for leje af pandaerne, og det har tidligere påkaldt sig kritik, fordi udlejningen af flere bliver opfattet som en del af det såkaldte 'pandadiplomati', hvor Kina udlejer pandaer til lande, der afholder sig fra kritik af det kommunistiske styre.
