Oversigt

Seneste nyt

Ny bro af Leonardo da Vinci skal bygges i København

Stokhus Broen fra Stokhusgade til Østre Anlæg har været væk siden 1984, men nu skal den genetableres af en bro designet af selveste Leonardo da Vinci, hvor træstammer støtter hinanden.

Flere og flere fodgænger- og cykelbroer er blevet bygget i de senere år, hvilket har gjort det lettere for borgere at bevæge sig rundt i København. 

Nu er det altså blevet muligt at bygge videre på denne udvikling med en genetablering af Stokhusbroen, som gik fra Stokhusgade til Østre Anlæg. Den blev revet ned i 1984.

Leonardo da Vinci´s bro er lavet af træ og er både enkel, unik, effektiv og stærk. Desuden er den helt ufattelig smuk, skriver Indre By´s Lokaludvalg.

- Det er et design som ikke kan ses andre steder i verden, men som samtidig vil betyde et kvarterløft for beboerne i området omkring Nyboder.