Andelsboliger skal være til at betale for helt almindelige mennesker.
Men der er millionstor forskel på, hvad en andelsbolig koster, når den i dag skal sælges.
Det mærker andelshaver Lis Larsson på egen pengepung. Hun vil gerne flytte på landet, men føler sig med egne ord ”stavnsbundet” til sin lejlighed på 137 kvadratmeter på Vesterbro.
- Jeg drømmer om et seniorliv, hvor jeg kan bo ”på jorden”. Hvor jeg ikke skal så meget op og ned ad trapperne, og hvor jeg er tæt på naturen. Byen er jeg mæt af, siger Lis Larsson.
Men fordi hendes andelsforening er en af de få, der holder fast i den fastfrosne offentlige vurdering fra 2012, så kan hun ikke få de penge ud af lejligheden, som et nyt boligkøb ville kræve.
For hvor valuarvurderinger følger boligmarkedets stigende priser, så står den offentlige vurdering helt stille.
- I dag har min andel en værdi af 1,6 millioner, og hvis vi overgår til valuar, så vil vi ligge på cirka 3,5 millioner, fortæller hun.
I den landsdel der kaldes København by er 80 procent andelsboliger prissat af valuarer og 17 procent af den offentlige vurdering. De sidste tre procent er ud fra anskaffelsespris.
Forening holder fast i lave priser
Lis Larsson har i årevis kæmpet en kamp mod sin egen andelsforening om at overgå til valuarvurdering, så hun og manden kan følge boligdrømmen og flytte fra stenbroen. Men indtil videre er der ikke flertal i foreningen.
Poul Hansen er formand i den andelsforening på Vesterbro, hvor Lis Larsson bor. Han er tilfreds med beslutningen om at beholde den offentlige vurdering:
- Fordi man er et mindretal, behøver man jo ikke at have uret. Politikerne har på et tidspunkt truffet nogle beslutninger, der gør, at nogle også ser andelsboligerne som et spekulationsobjekt. Det er så en ting, og det må man rette sig efter, men vores andelsforening har altid været mere klassisk og konservativ i vores værdiansættelse - også i vores belåning i øvrigt - det har der været stor opbakning til og konsensus omkring, så det har vi holdt fast i, siger han.
(Artiklen fortsætter efter billedet.)
Forslag giver nye muligheder
På Christiansborg har et nyt lovforslag om nye muligheder for vurderinger af andelsboliger netop været i høring.
I det nye lovforslag bliver det muligt at bruge nettoprisindeksregulering for offentlige vurderinger.
Her tager man udgangspunkt i den offentlige vurdering fra 2012, men fremskriver den efter nettoprisindekset, og så er forhåbningen, at det vil blive til en ny og mere fair form for offentlig vurdering.
Men Marc Lund Andersen fra Boligøkonomisk Videncenter tror ikke på, at det nye lovforslag vil have den store virkning. Han kalder det i stedet en lappeløsning:
- Det får den effekt, at de fastfrosne offentlige ejendomsvurderinger fra 2012 vil blive hævet en smule. Men ikke særlig meget, og de vil stadig være markant under de priser, man ser, hvis man benytter sig af en valuarvurdering. Det kan få den betydning, at endnu flere vil gå fra at benytte de offentlige ejendomsvurderinger til at benytte valuarvurderingerne. Kompensationen er ganske enkelt ikke stor nok, siger han.
Det er kedeligt, at andelsboligtanken gradvis undergraves
Den analyse er man ikke enig i hos Andelsboligforeningernes Fællesrepræsentation. Her tror direktør Jan Hansen ikke på, at flere andelsboligforeninger vil bruge valuarvurderinger med det nye lovforslag:
- Jeg tror, at nogle af de foreninger, der har besluttet at beholde den offentlige vurdering, vil sige, at det her er et godt forslag, der gør, at de kan fortsætte med at bruge den offentlige vurdering - bare nu nettoprisreguleret. Jeg tror ikke, det vil føre til, at væsentligt flere vil overgå til valuarvurdering, lyder det fra Jan Hansen.
Familiemedlemmer kommer først
Ifølge Lis Larsson er en af grundene til, at hendes andelsforening fastholder den offentlige vurdering, at familiemedlemmer kommer øverst på ventelisten. Det, mener hun, er et problem, fordi de bliver et incitament for at holde prisen nede.
I dag har min andel en værdi af 1,6 millioner, og hvis vi overgår til valuar, så vil vi ligge på cirka 3,5 millioner
- Det bliver sådan en model, der taler for, at man skal bevare en lav andelskrone. Politikerne mener jo, at alle skal have adgang til en billig andelsbolig, men det kan de glemme alt om. Det er et lukket kredsløb, der kommer ingen ind udefra, siger hun.
Den kritik er formand for andelsforeningen, Poul Hansen, dog ikke enig i.
- Nu er det sådan, at vi har 84 lejligheder. Vi kan ikke løse alverdens problemer. Jeg synes jo ikke, at det er værre, at et ungt menneske - der er barn af en andelshaver - kan købe en lejlighed, end hvis man fandt en eller anden på Den Blå Avis eller på nettet til at overtage den, siger han.
Politikere om lovforslaget
I Radikale Venstre er man positiv over for lovforslaget om nye måde at vurdere på:
- Det giver flere valgmuligheder, og det er godt, lyder det fra boligordfører Susan Kronborg.
Susan Kronborg er dog enig i Lis Larssons bekymring om, at billige andelsforeninger med ventelister, der tilgodeser familier, kan holde nogle ude fra markedet:
- Det ender med familiedynastier, og derfor kunne vi sætte nogle begrænsninger, så vi bestemmer, at familier ikke kan have forkøbsret til en andel i en forening. Det ville specielt for førstegangskøbere give nogle flere muligheder for at komme ind på markedet, fordi priserne typisk er lidt lavere på andelsboliger. Men jeg er helt enig i bekymringen om, at der i foreninger vedtages forkøbsret for familie. Det bliver nedarvede rettigheder, som er ret usundt, siger hun.
Vi mener, at andelsmarkedet skal være mere frit
I SF støtter man op om lovforslaget, men er kritisk over for stigende antal valuarvurderinger:
- Det er kedeligt, at andelsboligtanken gradvis undergraves, fordi priserne på andelsboliger sættes op som følge af brugen af valuarvurderinger. Men når det nu er sådan, er der ingen grund til at kræve, at der laves nye vurderinger hvert eneste år – der er en overflødig udgift for andelsboligforeningerne. Det er også godt, at der åbnes for en mulighed for fortsat at bruge de gamle ejendomsvurderinger gennem en nettoprisregulering. Så derfor støtter SF lovforslaget, siger SF’s boligordfører Halime Oguz.
Nye Borgerlige forholder sig ikke direkte til regeringens nye lovforslag, men mener generelt, at andelsboligmarkedet skal være mere frit:
- Grundlæggende mener vi, at politikerne skal blande sig uden om, når to private gerne vil indgå en aftale om salg. Vi mener, at andelsmarkedet skal være mere frit. Men hvis man absolut skal man lave en ordning for andelsboliger, så skal det være mere frit, så alle bliver vurderet ud fra samme vilkår. Det gælder både for dem, der vil købe, og dem der vil sælge, siger Lars Boje Mathiesen, boligordfører i Nye Borgerlige.
