Oversigt

Seneste nyt

Ny studielandsby i København

Flere hundrede nye boliger på Nørrebro er snart klar til at blive indtaget af hovedstadens studerende.

Studieboliger ligger et stenkast fra Lersøparken og får navnet CPH Village Nørrebro.

Der er tale om i alt 362 boliger, der er cirka 20 kvadratmeter store og har masser af fællesarealer. De koster under 5000 kroner om måneden.

Byggeriet er opført efter de såkaldte cirkulære principper, hvilket betyder, at det kan skilles ad, flyttes og sættes op et andet sted i fremtiden.

Studiebyen bliver også blandt de største boligbyggerier herhjemme i træ. Det giver et CO2- aftryk, der er 50 procent lavere per person end traditionelt byggeri i Danmark.

Med de 362 nye boliger på Nørrebro er der nu mere end 800 studieboliger fra CPH Village - fordelt på flere forskellige steder i København.