Oversigt

Seneste nyt

Nye anklager mod Jon Stephensen om trusler og magtmisbrug

Moderaternes kulturordfører, Jon Stephensen, anklages nu for i årtier at have terroriseret den teaterbranche, han som tidligere teaterdirektør har haft en nøglerolle i.

TV 2 har talt med flere end 30 af Jon Stephensens tidligere kollegaer fra teaterbranchen. De anklager ham for manipulation, trusler og magtmisbrug.

Samtidig bekræfter Dansk Skuespillerforbund nu for første gang, at de har modtaget “flere henvendelser” om Jon Stephensen.

Flere af de kilder, som TV 2 har talt med, fortæller, hvordan Jon Stephensen ikke har villet acceptere unge kvinders nej til at være nøgne og har overfuset og truet sine ansatte.

TV 2 har eksempelvis talt med en ung skuespiller, som fortæller, at Jon Stephensen mod hendes vilje brugte et billede, hvor man kunne se hendes nøgne bryst og numse, i forbindelse med en forestilling på Aveny-T. Flere scenografer og en teaterdirektør fortæller, hvordan de er blevet overfuset og truet med at få ødelagt deres karriere.

Jon Stephensen skriver til TV 2 og i et opslag på Facebook, at han ikke kan genkende beskrivelserne.