Går du og glæder dig til mindre larmende og mere sikre københavnske veje, så må du væbne dig med tålmodighed.
Et bredt flertal af partierne i Københavns Kommune besluttede i budgetaftalen for 2022 at sænke hastighederne på de fleste københavnske veje med 10 km/t.
Men udrulningen af de nye hastighedsgrænser er forsinket. Det fremgår af et notat til Teknik – og Miljøudvalget i Københavns Kommune.
Det vidner om, hvor dårligt et projekt, det er
Teknik – og Miljøforvaltningen ansøgte Københavns Politi om samtykke til at etablere 40 km/t hastighedszoner alene ved skiltning i Valby og Vanløse.
Men politiet vurderer, at der kan være modstrid mellem de forskellige regelsæt, der blandt andet regulerer krav om hastighedsdæmpende tiltag. Derfor er behandlingen af ansøgningen sat i bero, indtil Vejdirektoratet har taget stilling til spørgsmålene.
Risikerer at blive dyrere
Og ikke nok med det. Faktisk risikerer hastighedsnedsættelserne yderligere forsinkelser og øgede interne omkostninger. Giver politiet sit samtykke senere end den 15. februar 2023, vil det betyde, at entreprenørudbuddet for Vanløse og Brønshøj skal gå om, står der i notatet.
- Det vidner om, hvor dårligt et projekt, det er. Vi har hele tiden været imod nedsættelser på det generelle plan, lyder det fra Helle Bonnesen, der er medlem af Teknik – og Miljøudvalget for Konservative.
Hun fortæller, at partiet er for hastighedsnedsættelse på de mindre veje – som beboelsesveje – men ikke på de store indfaldsveje, eksempelvis H.C. Andersens Boulevard.
- Vi er selvfølgelig ikke glade for, at det udsættes, fordi det betyder ekstra udgifter og flere folk, der skal arbejde med det. Vi skal ikke bruge borgernes penge på det, fordi opgaven ikke er defineret ordentligt.
Hun anerkender, at det er en tabt kamp, da der er et stort politisk flertal for hastighedsnedsættelserne. Ét af de partier er Radikale Venstre.
Hver gang vi forsøger at forandre noget, så er det ofte politiet, der kommer til at stå i vejen
CO2 reduktion udskudt
Her er man også bekymret over skrivelsen i notatet.
- Først og fremmest er jeg ærgerlig. Vi så gerne, at det kom i gang hurtigst muligt. Det rejser en masse spørgsmål. Bliver det muligt at udrulle inden 2025? Hvad kommer det til at betyde økonomisk? Kommer vi til at overse nogle faldgruber ved at skulle indhente udrulningen, lyder det fra Christopher Røhl Andersen (RV).
Formålet med at nedsætte hastigheden på de københavnske veje er også at reducere kommunens CO2-udledning med 14.500 tons CO2 pr. år. Det sker ikke lige foreløbigt, og det bekymrer SF's Astrid Aller.
- Det er et tiltag, der spiller på tre tangenter. Klimahandling, luftkvalitet og øget trafiksikkerhed. Derfor er det vigtigt, at vi kommer i mål med det - og kommer i mål med det hurtigt. Det har konsekvenser for, hvor hurtigt vi kan nedbringe CO2. Jo længere tid det tager, jo længere tid tager det, før forandringerne slår igennem, siger hun til TV 2 Lorry.
Lovgivning frustrerer
Hun undrer sig samtidig over, at det skal være så bøvlet at skabe forandringer.
- Jeg synes, det er ærgerligt, at vi har en situation, at hver gang vi forsøger at forandre noget, så er det ofte politiet, der kommer til at stå i vejen. Om de vil eller ej. Der er noget lovgivning i det, siger hun og understreger:
- Vi skal selvfølgelig respektere lovgivningen, men jeg kan godt være frustreret over, at lovgivningen er, som lovgivningen er, for det sker ofte, at vi bliver bremset.
Hun håber, at udvalget kan komme til bunds i, hvorfor problemet er opstået, og om kommunen kunne have taget problemerne i opløbet.
- Og så skal vi finde ud af, hvad vi gør, hvis tilladelsen ikke går igennem, slutter hun.
