Nyt påhit i Københavns Havn: 50 nye fiskebørnehaver ser dagens lys

Indsatsen skal give bedre trivsel for havnens mindste beboere.

Der bliver næppe nogen debat om minimumsnormeringer, glutenfri mad og lukketider, når 50 nye børnehaver fra tirsdag etableres i Københavns Havn. 

De er nemlig beregnet til fiskeunger, der skal have steder, hvor de både kan finde føde og samtidig gemme sig for havnens farlige bøller - større og sultne fisk.

Det er et samarbejde mellem WWF Verdensnaturfonden og By & Havn, som i december sidste år lancerede et femårigt partnerskab, der med udgangspunkt i FN’s Verdensmål nummer 14, Livet i Havet, der skal forbedre levestederne for fisk og øge biodiversiteten i havnen.

Og et af de tiltag, der kommer ud af det, er fiskebørnehaverne - eller såkaldte biohuts, som havnen skal have 50 af. Arbejdet begynder tirsdag.

Rundt om i Københavns Havn skal der nedsænkes "fiskebørnehaver" som denne, og her kan fiskeunger gemme sig for større og sultne medfisk.
Rundt om i Københavns Havn skal der nedsænkes "fiskebørnehaver" som denne, og her kan fiskeunger gemme sig for større og sultne medfisk.
Foto: Remy Dubas, Ecocean

Byens største økosystem

På Københavns Rådhus siger overborgmester Lars Weiss, at man betragter Københavns Havn som hovedstadens største økosystem. Derfor har dyre- og plantelivet høj prioritet.

- I København arbejder vi målrettet på at styrke biodiversiteten i byen. Havnen er byens største økosystem og hjemsted for et rigt dyre- og planteliv, så det skal vi gøre alt, hvad vi kan, for at passe på, siger han ifølge en pressemeddelelse fra WWF Verdensnaturfonden og By & Havn.

- Derfor er jeg glad for udsigten til de mange Biohuts, som ikke bare vil skabe sunde levesteder for de mange fisk og andre dyr under overfladen, men også glæde københavnerne, der får mulighed for at opleve mere natur i hverdagen.

Københavns Havn får i alt 50 af de nye biohuts.
Københavns Havn får i alt 50 af de nye biohuts.
Foto: Remy Dubas, Ecocean

Mad og sikkerhed

Børnehaverne - de såkaldte Biohuts - består af et stålbur, som indeholder en mindre gitterkasse, der er fyldt op med tomme østersskaller. Det er så meningen, at der skal vokse alger og små organismer på skallerne. 

Det yderste stålgitter beskytter de helt unge fisk på under 3 centimer mod de større rovdyr, mens det inderste gitter med østersskallerne giver fiskene mad. Flere beskyttede levesteder øger fiskebestanden. 

Erfaringer viser, at Biohuts netop giver hurtig effekt i form af øget biodiversitet i vandet og flere fisk, som også bliver til glæde for de mange lystfiskere, der fisker langs med havnens 42 kilometer kajkant og i resten af Øresund.

- Biohuts er en slags børnehaver eller hoteller for fisk, hvor fiskeyngel både kan spise sig mætte og være i sikkerhed for de større, sultne rovfisk i en ekstremt sårbar del af fiskenes livscyklus. Erfaringer med lignende projekter fra Middelhavet viser, at en øget fiskebestand i havnene kan have en positiv effekt på fiskebestandene uden for havnene, da mange fiskearter vandrer over afstande, siger Bo Øksnebjerg, der er generalsekretær i WWF Verdensnaturfonden.

Med de 50 biohuts bliver København den by i Nordeuropa, der har satset mest på Biohuts til fiskeyngel, og når bestanden af eksisterende fiskearter styrkes, bliver området mere modstandsdygtigt over for invasive arter.

Grafikke her viser livet under overfladen i Københavns Havn - med en af de nye biohuts placeret ude til venstre. Grafik: B y & Havn/WWF Verdensnaturfonden.
Grafikke her viser livet under overfladen i Københavns Havn - med en af de nye biohuts placeret ude til venstre. Grafik: B y & Havn/WWF Verdensnaturfonden.





Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik