Oversigt

Seneste nyt

På 16 store gader er hastigheden nu sat ned: Og det er kun starten

Færre skal køre i bil i København har kommunens politikere besluttet.

Og de biler der gør, skal køre 10 km/t langsommere, når Københavns Kommune sænker farten på næsten alle veje. 

Sådan lyder et storstilet projekt, der nu er rigtig godt i gang. 

På cirka 40 større veje og gader skal hastigheden sænkes. Allerede nu er den sat ned på 16 veje. 

Ifølge Københavns Kommune skal den lavere fart anspore flere til at vælge bilen fra og skifte til grønnere transportformer som cykel, gang og kollektiv transport. Det vil sammen med andre tiltag som flere dele- og elbilpladser reducere udledningen af CO2 i København, mindske trafikstøj og forurening og derigennem gavne både københavnernes nærmiljø og klimaet.

Disse veje får 40 km/t i 2024

Her er en liste med de veje/strækninger, der får ny fartgrænse i 2024. Hvis fartgrænsen er trådt i kraft, er den angivet som 'FÆRDIG' .

Valby

  • Peter Bangs Vej - fra Ålholmvej til Ålstrupvej (kommunegrænsen mod Frederiksberg)

  • Valby Langgade – fra Toftegårds Allé til Ny Carlsberg Vej

  • Sjælør Boulevard - fra Vigerslev Allé til P. Knudsens Gade

Vanløse

  • Godthåbsvej - fra Hulgårdsvej til kommunegrænsen (FÆRDIG)

  • Annebergvej - fra Fuglsang Allé til Bellahøjvej (FÆRDIG)

  • Borups Allé - fra Hillerødgade/Bispeengbuen til kommunegrænsen mod Frederiksberg

  • Bellahøjvej – fra Slotsherrensvej til Frederikssundsvej

Brønshøj-Husum

  • Ruten - NB! går fra 60 til 50 km/t (FÆRDIG)

  • Høje Gladsaxevej – fra Åkandevej til kommunegrænsen mod Gladsaxe - NB! går fra 60 til 50 km/t (FÆRDIG)

  • Brønshøjvej – fra Frederikssundsvej til Gaunøvej (FÆRDIG)

  • Gaunøvej – fra Brønshøjvej til Annebergvej (FÆRDIG)

  • Horsebakken – fra Mosesvinget til kommunegrænsen mod Gladsaxe (FÆRDIG)

  • Marbjergvej – fra Islevhusvej til Frederikssundsvej (FÆRDIG)

  • Åkandevej - fra Frederikssundsvej til Ruten

  • Husumvej – fra Frederikssundsvej til Slotsherrensvej

Bispebjerg

  • Lygten – fra Frederikssundsvej til Tagensvej (FÆRDIG)

  • Nordre Fasanvej – fra Frederikssundsvej til Glentevej (kommunegrænsen mod Frederiksberg) (FÆRDIG

  • Rådvadsvej

  • Utterslevvej og Utterslev Torv

Østerbro

  • Strandvænget - den brede del mellem Strandvejen og Strandpromenaden (FÆRDIG)

  • Blegdamsvej og Trianglen – fra Østerbrogade til Tagensvej

Amager Øst

  • Elbagade – fra Amagerbrogade til Kastrupvej (FÆRDIG)

  • Forlandet – fra Kløvermarksvej til Margretheholmsvej (FÆRDIG)

  • Østrigsgade – fra Holmbladsgade til Øresundsvej (FÆRDIG)

  • Øresundsvej – fra Amagerbrogade til Amager Strandvej (FÆRDIG)

  • Italiensvej – fra Kastrupvej til Amager Strandvej

Amager Vest

  • Hannemanns Allé - øst for Ørestads Boulevard (FÆRDIG)

  • Njalsgade – fra Islands Brygge til Amagerfælledvej

  • Grønjordsvej

  • Peder Lykkes Vej – fra Amagerfælledvej til Englandsvej

  • Amagerbrogade – fra Christmas Møllers Plads til kommunegrænsen mod Tårnby

  • Vejlands Allé – fra Englandsvej til Amagerbrogade

Vesterbro – Kongens Enghave

  • Vesterbrogade – fra Trommesalen til kommunegrænsen

  • Tietgensbro – fra Ingerslevsgade til Bernstorffsgade

  • Gammel Kongevej – fra Trommesalen til Henrik Ibsen Vej (kommunegrænsen mod Frederiksberg)

  • Enghavevej – fra Ingerslevsgade til Vesterbrogade

  • Kingosgade – fra Vesterbrogade til Boyesgade (kommunegrænsen mod Frederiksberg)

Indre By

  • Vester Søgade - fra Gammel Kongevej til Kampmannsgade

Nørrebro

  • Jagtvej - fra Ågade til Nørrebrogade

Kilde: Københavns Kommune.