Oversigt

Seneste nyt

Politi massivt til stede: 21-årig svært tilskadekommen

Opdatering:
Clock02. okt 2023, kl. 11:58
Københavns Politi oplyste omkring klokken 7.00, at den 21-årige var afgået ved døden. Flere timer efter har politikredsen sendt en pressemeddelelse, hvor de fortæller, at den 21-årige ikke er død, men "svært tilskadekommen".
Rettelse
Københavns Vestegns Politi oplyser tirsdag til TV 2 Kosmopol, at den 21-årige blev overfaldet i industrikvarteret Helseholmen i Hvidovre

Københavns Politi er massivt til stede ved vejen Pilesvinget langs Utterslev Mose i Brønshøj.

En 21-årig mand blev søndag aften bragt til skadestuen med skader, skriver politikredsen på det sociale medie X. 

Første melding var, at den unge mand var afgået ved døden, men Københavns Politi kan nu fortælle, at han er i live, men at han er "svært tilskadekommen."

Vagtchef ved Københavns Politi, Jonathan Wald, betegner det som en "meget alvorlig forbrydelse" til Ekstra Bladet.

- Vi er meget tidligt i processen og efterforsker bredt. Det er selve gerningsstedet, vi i øjeblikket leder efter, og vi kan ikke sige, om det er en eller flere, vi leder efter, men vi tager sagen meget, meget alvorligt, siger Jonathan Wald til Ekstra Bladet.

De pårørende er underrettet. 

Området er spærret og vil være det, mens efterforskningen er i gang.