Der er over ti betjente i politiuniform og med skudsikre veste og derudover civile betjente.
Det fortæller TV 2s journalist på stedet.
De mange politibiler holder både på den ene side af den opgang, der vender ind mod hovedindgangen, og på den anden side, der grænser op til Fælledparken.
Ved Rigshospitalet i København er der – udover politiet – i omegnen af 30 personer, der klumper sig sammen og står i grupper foran en af indgange til hospitalet.
De fleste er klædt i sort tøj, og mange har kasketter på. De er i forskellige aldre, og størstedelen er af anden etnisk herkomst.
Mange af dem befinder sig skiftevis ude foran de to indgange og inde i et ventelokale ved opgang 6.
Vagtchefen ved Københavns Politi oplyser til TV 2 Kosmopol, at der er tale om pårørende i forbindelse med overfaldet søndag aften i Hvidovre, hvor en 21-årig mand er erklæret hjernedød.