Politiet leder fortsat efter gerningsmænd bag knivstikkerier
Det siger vagtchef Henrik Svejstrup til TV 2 Kosmopol klokken 14.20.
To mænd blev natten til søndag stukket nær cykelbroen ved Strandgade. En tredje blev stukket ned ved Nørregade. De er alle tre lettere tilskadekomne.
I første omgang undersøgte politiet, om episoderne var relateret. Henrik Svejstrup oplyser søndag eftermiddag, at det nu kun drejer sig om de to episoder fra Strandgade.
- Vi efterforsker det som to forhold, men har for øje, at det kan være den samme gerningsmand, lyder meldingen fra vagtchefen.
Han siger endvidere, at der er et sammenfald i signalementet af den mulige gerningsmand, det drejer sig om, at vedkommende skal have båret en blå og hvid jakke.