Politisk kommentator om Københavns budget: ”En aftale, der kan redde Hæstorps politiske liv”

Med onsdagens budgetaftale slukker Sophie Hæstorp Andersen Enhedslistens drømme om overborgmesterkontoret, mens hun måske sikrer sig selv endnu en periode på posten, vurderer Pia Allerslev.

Et rugbrødsbudget snarere end en gavebod, og en aftale med markante, socialdemokratiske indrømmelser.

Men dog en aftale, der meget vel kan vise sig at redde overborgmester Sophie Hæstorp Andersens (S) politiske liv.

Sådan lyder analysen fra Pia Allerslev, der har en fortid som fagborgmester i Københavns Kommune for Venstre, men i dag blandt andet gør sig som politisk kommentator for TV 2 Kosmopol.

Onsdagens budgetaftale, som syv af Rådhusets ni partier står bag, sætter igen Socialdemokratiet for bordenden, mens Enhedslisten og Alternativet i modsætning til sidste år er sat uden for.

- Det er et bredt forlig, hvilket der ikke altid er tradition for i København, men også en aftale med relativt store borgerlige fingeraftryk og socialdemokratiske indrømmelser. Det er tydeligt, at Sophie Hæstorp Andersen har været villig til at strække sig relativt langt for at sikre, at hun kunne stå i spidsen for budgetaftalen, siger Pia Allerslev til TV 2 Kosmopol.

Hun hæfter sig særligt ved den ganske lille skattelettelse på 0,1 procentpoint til næste år – og yderligere 0,1 procentpoint året efter – som er løbet med mange af overskrifterne i kølvandet på aftalen.

- Skattelettelser er meget symbolske, især når man er socialdemokrat. Selv om den ikke er specielt mærkbar for borgerne i København, så er det en ideologisk sejr for de borgerlige og særligt Venstre, siger Pia Allerslev.

Hun peger desuden på tiltag som 433 nye parkeringspladser samt investering i tiltag for højt begavede elever i folkeskolen som fingeraftryk fra partier til højre for midten.

(Artiklen fortsætter efter faktaboksen.)

Overblik: Her er de vigtigste punkter i Københavns nye budget

Skat
Se mere

Københavns Kommune sænker indkomstskatten med 0,1 procentpoint. SF står uden for denne del af aftalen.

Skatten bliver sænket med 0,1 procent i 2024 og med yderligere 0,1 procent i 2025.

Det betyder, at kommuneskatten i 2024 vil være 23,6 og 23,5 i 2025.

Denne skattesats vil - formentlig - gøre København til en af de fem kommuner i Danmark med lavest skat.

2024 vil samtidig være første gang i nyere tid, at skatten er lavere i København end i nabokommunen Frederiksberg.

Infrastruktur
Se mere

Der afsættes 6,3 milliarder kroner til mere metro i byen. Pengene skal gå til metrolinjen M5 Øst, som skal koble Lynetteholm til resten af byen. Det er dog betinget af en aftale mellem kommunen og staten.

Derudover er der afsat penge til at udbygge infrastrukturen til Refshaleøen og at gøre København til en endnu bedre cykelby med flere sikre skoleveje og cykelstier.

Lynetteholm-projektet får også 14,2 millioner på næste års budget, og der sættes 15,5 millioner kroner af til en miljøkonsekvensvurdering af Refshalevej i forbindelse medbyggeriet.

Bryggebroen, en cykel og gangbro mellem Enghave Brygge og Islandsbrygge er også på budgettet. Partierne har afsat 2,5 millioner kroner til at arbejde videre med projektet.

Parkering
Se mere

Der kommer penge til 433 nye parkeringspladser, som erstatning for de pladser, der blev sløjfet i forbindelse med sidste års budget.

Derudover skal elbiler fremover betale for timeparkering og for en særlig beboerlicens på 695 kroner årligt.

Socialområdet
Se mere

Der er blevet afsat 214 millioner kroner i budgettet 2024-2027 til håndtering af mistrivsel og flere autismediagnoser blandt børn og unge.

Derudover er der også afsat 100 millioner kroner til børn og unge, der har behov for anbringelser uden for hjemmet.

Børneområdet
Se mere

Der afsættes knap 425 millioner til udgifter til specialundervisning og knap 30 millioner kroner om året til indsatser for børn med særlige behov i de almindelige folkeskoleklasser.

Her går 135 millioner kroner frem mod 2028 til oprettelse af 48 specialundervisningspladser på Peder Lykke Skolen, samt 40 millioner kroner til tidlig opstart af specialundervisningstilbud fra skoleåret 2024/2025.

Der afsættes ligeledes 54 millioner kroner til at forbedre og udbygge nedslidte skoletoiletter.

Fritidsjobs til børn og unge er også nævnt på budgettet. Partierne sætter 0,9 millioner kroner årligt af til en årlig jobdag samt giver udvidet lønrefusion til 13-14-årige.

Ældreområdet
Se mere

Politikerne er enige om, at der skal bruges mange flere penge på at fastholde og rekruttere sygeplejersker og sosu-medarbejdere i ældreplejen.

Der afsættes 83 millioner kroner til indsatser, der skal skaffe nye medarbejdere og holde på de medarbejdere, kommunen allerede har på sundheds- og omsorgsområdet.

Kultur
Se mere

Der er afsat midler til en børnekulturindsats, der skal sikre, at flere børn møder kulturen i daginstitutioner og skole, og en kulturpakke på 50 millioner kroner til kunst- og kulturevents.

Derudover er der fokus på byens trængte idrætsfaciliteter, blandt andet udvikling af Tingbjerg Idrætspark og Sundby Idrætspark.

Partierne ønsker at sætte flere penge af til kommunens ’Megaeventstrategi’, der skal sikre at store og vigtige events bliver holdt i København. Det afsættes der 15 millioner kroner til. Hvis Danmark tildeles VM for fodbold for hjemløse, skal pengene tages fra denne pulje.

Cykelløbet World Tour får også et tilskud i kommunens budget, også selvom det endnu ikke er endeligt fastlagt at København skal være værtsby.

Tryghed
Se mere

Partierne er blevet enige om et forsøg med såkaldte tryghedsvagter, der skal patruljere og håndhæve regler i det københavnske natteliv. Det sker efter en lovændring i år, der gør, at kommunen kan ansætte uniformerede vagter, der får beføjelser i det offentlige rum. Der afsættes otte millioner til forsøget de næste tre år.

Miljø
Se mere

Der bliver afsat 50 millioner kroner til en ny biodiversitetsstrategi, der skal forbedre forhold for dyr og planter i byen, og det er mere end dobbelt så stor en investering i biodiversitet sammenlignet med de sidste tre år.

Budgetaftalen afsætter også et mindre beløb til videre at undersøge muligheden for at åbne åerne, der løber i rør under København som eksempelvis Ladegårdsåen.

Politisk førstehjælp til overborgmesteren

Overordnet set er der dog tale om et forlig, hvor aftalepartierne både har fået og afgivet, understreger Pia Allerslev. Netop dette har været bydende nødvendigt for overborgmester Sophie Hæstorp Andersen.

Siden sidste års budgetchok, hvor Socialdemokratiet sammen med SF blev sat uden for indflydelse i et Enhedslisten-ledet forlig, har overborgmesteren været under pres.

Flere anonyme kilder i partiet talte dette forår om modløshed og apati i gruppen, mens blandt andet Weekendavisen skrev, at der internt i partiet var stærke ønsker om en ny spidskandidat til kommunalvalget i 2025.

Men med onsdagens aftale viser Sophie Hæstorp Andersen, at hun faktisk kan træde i kraft som leder og som et naturligt centrum, når de store beslutninger på Rådhuset skal tages, lyder det.

- Sophie Hæstorp Andersen har formentlig reddet sit politiske liv ved først at lave en flerårig budgetkreds og lande dette budget. Nu kan hun trække vejret for en stund, siger Pia Allerslev.

Der er dog et men:

- Jeg hører også fra kilder på Rådhuset, at det ikke er en meget stærk og bombastisk overborgmester, der har siddet for bordenden ved aftalen her. Det siges, at det er de andre partier – her mener jeg Radikale Venstre, SF og Venstre – der har trukket meget af læsset og ført an i forhandlingerne.

- Og det er måske meget godt for samarbejdsklimaet på Københavns Rådhus. Men ikke nødvendigvis for Sophie Hæstorp Andersens interne overlevelse i Socialdemokratiet, hvor der har været tradition for overborgmestre med en mere kontant og hård forhandlingsstil. Men for nu skyldes hun ros for at have lavet en ganske bred aftale, som er kommet hurtigt og roligt i stand, siger Pia Allerslev.

(Artiklen fortsætter efter billedet.)

Pia Allerslev har en fortid som børne- og ungeborgmester samt kultur- og fritidsborgmester i København for partiet Venstre. (Arkivfoto).
Pia Allerslev har en fortid som børne- og ungeborgmester samt kultur- og fritidsborgmester i København for partiet Venstre. (Arkivfoto).
Foto: Sofie Mathiassen/Ritzau Scanpix

En aftale med tykke streger

Uden for aftalen står Alternativet sammen med Borgerrepræsentationens største parti, Enhedslisten.

Mens det ikke er en katastrofe for Enhedslisten at være sat uden for aftalen, så betyder onsdagens forlig, at eventuelle drømme om en overborgmesterpost til eksempelvis Line Barfod (EL) har lidt et knæk.

- Der er trukket meget tykke streger ved det budget, der gør, at Enhedslisten vil få meget svært ved at bringe sig selv i spil igen som et overborgmesterparti, sådan som man ellers fantaserede om sidste år, da de stod i spidsen for budgetaftalen, siger Pia Allerslev.

Hun pointerer dog, at Enhedslisten heller ikke er blevet ”straffet” af aftalepartierne, sådan som det ellers tidligere er set på Københavns Rådhus. Med straffet menes, at et budgetflertal bevidst vælger at underprioritere et partis ressortområder – i Enhedslistens tilfælde teknik- og miljø samt socialområdet.

- Tværtimod er det interessant at se, hvor meget socialområdet fylder i aftalen trods Enhedslistens fravær. Det er prioriteret ganske højt, og det kan Enhedslisten nok blandt andet takke Radikale Venstres Mia Nyegaard for, da hun selv er tidligere socialborgmester og fortsat har et bankende hjerte for det område, vurderer Pia Allerslev.

Bag årets budgetaftale i København står det såkaldte Lynetteholm-flertal bestående af de partier, der bakker op om opførelsen af den kunstige halvø. Denne udgøres af Socialdemokratiet, Konservative, SF, Radikale Venstre, Venstre, Liberal Alliance og Dansk Folkeparti.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik