Det skriver Hovedstadens Letbane i en pressemeddelelse.
Det var ellers forventet, at letbanen skulle åbne i 2025. Dette er stadig er tilfældet for strækningen mellem Ishøj og Rødovre Nord.
Når resten af letbanestrækningen først åbnes i 2026, skyldes det først og fremmest en række "særlige udfordringer" på strækningen i Gladsaxe og ved Buddinge.
Projektdirektør Henrik Bendsen fra Hovedstadens Letbane understreger, at selskabet gerne ville have åbnet hele strækningen på samme tid.
- Men når det ikke har været muligt, har vi fokuseret på at levere god kollektiv transport til den del af strækningen, hvor det er muligt, til gavn for de mange passagerer, siger han i pressemeddelelsen.
Hele den kommende letbanerute strækker sig over 28 kilometer og får 29 stationer. Strækningen går fra Lundtofte nord for København til Ishøj sydvest for København.