Oversigt

Seneste nyt

Reddet fra ruinerne efter Børsen-branden - nu kan du se det på museum

Den øverste del af Børsens ikoniske spir blev fundet i ruinerne efter den voldsomme brand i april. Nu bliver det udstillet på Københavns Museum.

Det oplyser Københavns Museum i en pressemeddelelse. 

Den øverste del af spiret skal tilbage på Børsen i forbindelse med genopførslen af den delvist nedbrændte bygning. 

Men frem til nytår kan du se den i Københavns Museums udstillinger i et rum, der nu har fået navnet 'Børsen'. 

Spiret er medtaget af brandens varmegrader, men er ellers intakt. 

På Københavns Museum kan du også - frem til 30. september - se et spiralformet ornament i sandsten fra Børsens nordlige kvistfacade. Den er for brandskadet til at kunne blive genanvendt.