Regeringen vil sætte ind mod cykeltyve: Politiet skal kunne stoppe tilfældige cyklister

Ved at lade politi tjekke stelnumre skal flere cykeltyverier både opklares og forebygges, siger minister.

Regeringen vil give politiet mulighed for at stoppe cyklister på cykelstien og tjekke stelnumre uden konkret mistanke om, at en cykel er stjålet.

Det skriver Justitsministeriet i en pressemeddelelse.

Tiltaget skal bane vejen for stikprøvekontroller, hvor politiet tjekker en cykels stelnummer. Dermed kan det se, om den er meldt stjålet.

Det har politiet ikke mulighed for, som loven er i dag.

Her bliver cyklister ved større kontrolindsatser for eksempel tjekket for, om de har lys på. Imens må stelnummeret kun tjekkes, hvis der er en mistanke om, at cyklen er stjålet.

(Artiklen fortsætter efter boksen)

Spørg Os - Formular

_

Flest stjålne cykler i København

Ifølge Justitsministeriet modtog politiet på landsplan mere end 47.000 anmeldelser om cykeltyveri sidste år.

Det er en stigning på en tredjedel i forhold til året før - i 2021.

Det "høje antal cykeltyverier" er ifølge ministeriet fortsat ind i 2023.

Således har cirka 125 borgere i Danmark dagligt meldt deres cykel stjålet i de første tre kvartaler af året.

I København var antallet af cykeltyverier i 2023 på sit højeste niveau i ni år. 

- Vi synes, at det er rigtig ærgerligt, at vi ikke bare ser en stigning, men en voldsom stigning. Vi har en teori om, at det skyldes, at mange igen tager cyklen efter coronakrisen, hvor de ellers opholdt sig derhjemme, sagde Pia Holm Steffensen, underdirektør for brancheorganisationen Forsikring og Pension, til TV 2 Kosmopol tidligere på året.

Skal både opklare og forebygge

Ifølge justitsminister Peter Hummelgaard (S) er intentionen, at tiltaget skal være med til både at opklare og forebygge cykeltyverier.

- Man skal kunne opklare nogle af de mange cykeltyverier, der finder sted, men jo også gøre sådan, at folk er lidt mere agtsomme, når de køber en cykel på nettet.

- Det kunne være, at man skulle gøre sig lidt umage med at tjekke, om en cykel er meldt stjålet, siger han til DR.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik