Relæ-skaberen Kim Rossen er død: "Havde stor betydning for den danske madscene"

Kim Rossen er død. Han blev 49 år.

Kim Rossen, der blandt andet stod bag Michelin-restauranten Relæ og pizzeriaet Bæst, blev 49 år. Han døde fredag af kræft efter længere tids sygdom. 

Det skriver Nomas medstifter René Redzepi, der havde Kim Rossen som mentor, på sin Instagram-profil. 

Her beskriver den verdenskendte kok, hvordan Kim Rossen var med fra starten af NOMA, og hvordan han var en vigtig brik i jagten på at blive den succes, den verdenskendte restaurant siden er blevet.  

I 2010 forlod han NOMA for at åbne restauranten Relæ i Jægersborggade på Nørrebro i København sammen med kokken Christian Puglisi. 

I 2016 lykkedes det Relæ at erobre en plads som nummer 40 på listen over verdens 50 bedste restauranter, og sidenhen stod han også bag bageriet Mirabelle, restauranten Manfreds og pizzariaet Bæst.

Vigtig del af succesen 

Sidstnævnte formåede på kort tid at blive så anerkendt for deres pizzaer, at de blev regnet blandt verdens allerbedste, hvilket blandt andet førte til, at Barack Obama i sommeren 2022 lagde vejen forbi. 

Og selvom Kim Rossen ikke var blandt de mest kendte navne udadtil i forbindelse med de seneste mange års voldsomme succes for den danske madscene, så har han både været vigtig for udviklingen og meget vellidt i branchen.

Det fortæller Berlingskes madanmelder, Søren Frank, til TV 2 Kosmopol.

- Jeg synes, at han har været en stor del af den udvikling, vi har set herhjemme i de sidste 15-20 år, hvor han både har være en del af den oprindelige, hårde kerne på NOMA, ligesom han senere har været med til at skabe flere succeser, siger han og fortsætter:

- Men udover de meget succesfulde projekter, han har været involveret i, så har han også gjort et meget stort indtryk på mange mennesker, hvilket kan aflæses i de mange minder, der bliver delt om ham på sociale medier, og derfor er det også enormt trist, han er gået bort i så ung en alder, siger Søren Frank. 

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.



Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik