Hun faldt om midt under en koncert lørdag, hvor hun optrådte med sin faste makker Niels Dahl til en sensommerkoncert på Strandgaarden.
Det skriver hendes mand, journalist og kreativ direktør Jakob Kvist, på Facebook.
Midt i koncerten lørdag blev hun ramt af en hjerneblødning, og hun vågnede aldrig igen. Tirsdag blev hun erklæret død, skriver Jakob Kvist.
På Laura Illeborgs hjemmeside fremgår det, at hun har haft en særlig tilknytning til København:
"København har altid været ramme om Laura Illeborgs sange. Som en af de få i sin generation gjorde hun byen hun levede i og de mennesker, der levede i den til ramme om sin meget personlige og ofte minimalistiske tekster."
"På sine plader er hun gået ind i sin tid, som den så ud fra Søerne, Kompagnistræde, Christianshavn, eller hvor hun end befandt sig."