Schæferhunden Batman skal hjælpe politiet med at finde lig under vandet

Politiet vil udvide antallet af såkaldte vandsøgningshunde, der er særligt trænet i at finde spor i kriminalsager under vandet. Batman og tre andre hunde kan blive næste i rækken.

Onsdag til og med fredag kan man være heldig at spotte Batman i Københavns Havn.

Ikke superhelten, men politi-schæferhunden med det tilsvarende navn, som sammen med sin hundefører Martin Lind fra Politiet sejler rundt i en gummibåd og laver efterforskningsøvelser.

Batman er en af flere politihunde som gennem de kommende dage skal gennem en række prøver på vandet for at blive godkendt som vandsøgningshund - en titel som kun fem andre hunde i Danmark kan bryste sig af.

- Til dagligt er Batman ude og køre patrulje, hvor han søger spor op og fanger røvere og banditter, fortæller hundefører Martin Lind fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politikreds til TV 2 Kosmopol.

Superhelt med supersnude

Over de næste par dage skal Martin Lind og Batman sejle rundt i Køebnhavns Havn, hvor hunden med sin følsomme næse skal finde en række plantede spor, der skal efterligne en drukneulykke.

- Der er mange ting, der kan distrahere Batman her i havnen. Mennesker, fugle, vandflyveren og bådene, og det skal han kunne abstrahere fra, siger Martin Lind.

(Artiklen fortsætter efter billedet.)


Martin Lind og politihunden Batman under deres øvelser i Københavns Havn.
Martin Lind og politihunden Batman under deres øvelser i Københavns Havn.
Foto: Tobias Tystrup - TV 2 Kosmopol

Formålet er at træne Batman op til at kunne blive en vansøgningshund, som kan bidrage i efterforskninger på vandet.

Hvis en person eksempelvis drukner, afgiver personens legeme en færd, som stiger op til vandoverfladen, og som vandsøgningshunden kan identificere.

Gennem beregninger af vandstrømmen og ved at se på tidsrummet for drukneulykken kan efterforskningsholdet ved hjælp af hundens skarpe snude udpege et område, hvor den druknede højst sandsynligt befinder sig, og hvor et hold dykkere så kan lede.

- Hundene bistår det allerede eksisterende beredskab, der er, og det er endnu et godt redskab til at kunne finde druknede personer, siger Steen Stausholm fra Nationalt Politihundecenter, der skal overse de næste dages øvelser. 

(Artiklen fortsætter efter billedet.)

Steen Stausholm, Nationalt Politihundecenter.
Steen Stausholm, Nationalt Politihundecenter.
Foto: Tobias Tystrup - TV 2 Kosmopol

Omtalt drabssag fik vandsøgningshunde til Danmark

Politiet fik deres første politihund i 1907, men de første vandsøgningshunde kom først til Danmark i 2019.

Det skete efter at man havde lånt svenske vandsøgningshunde til efterforskningen af mordet på den svenske journalist Kim Wall i 2017.

- Man valgte på de anbefalinger, der kom efter Kim Wall-sagen, at vi skulle have endnu et redskab til at bistå i de humanitære efterforskninger, forklarer Steen Stausholm. 

(Artiklen fortsætter efter billedet.)

Batman
Batman
Foto: Tobias Tystrup - TV 2 Kosmopol

Hvis Batman og de øvrige politihunde består prøverne over de kommende dage, kan bestanden af vandsøgningshunde hos Politiet vokse til ni.

Sker det, vil det være til gavn for alle, mener Martin Lind:

- En af vores kerneopgaver er eftersøgninger på land, og at vi kan udvide den eftersøgning til den maritime del også og gøre en forskel for borgerne, det betyder noget. 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik