Se billederne: Nu lyser København op i regnbuens farver

Flere steder i København lyser op med imponerende lysinstallationer under Copenhagen Pride Week. Kom med på tur lige her.

Den næste uges tid lyser flere bygninger i København op med imponerende lysinstallationer under Copenhagen Pride Week, som løber af stablen fra den 13. til den 21. august.

Et af stederne er Amagerværket, der lyser op for at vise støtte til Pride-ugen.

HOFOR driver Amagerværket og bakker op om Copenhagen Pride Week, der finder sted fra 13.-21. august. Hver aften under Pride Week bliver Amagerværkets 7500 m2 store facade lyst op i alle regnbuens farver. Lyset tændes ved solnedgang og slukkes ved midnat. Længe leve mangfoldigheden, lyder det fra HOFOR.

Også Øresundsbron bliver omdannet til en stor lysinstallation under Copenhagen Pride Week. De sker lørdag den 20. august, hvor broen vil blive lyst op i regnbuens farver.

Øresundsbrons 203,5 meter høje pyloner vil lyse Øresund op med regnbuens farver den 20. august. Vi sætter lys på inkludering og alles ret til at elske den, man vil. Sammen bygger vi bro over sundet, og vi vil fejre kærligheden og spejle den mangfoldighed, som findes blandt rejsende, kunder, ansatte og andre i Øresundsregionen, lyder det fra Øresundsbron.

Foto: Øresundsbroen

Tivoli Food Hall lyser også op i regnbuens farver ved dette års Copenhagen Pride Week, fortæller lysmester Jesper Kongshaug. Han forklarer, at de fik programmeret lyset til regnbueflagets farver for to år siden. 

Ja, selv mener han faktisk, at det er byens kønneste lys af sin slags. 

-Vi har gjort os umage, og vi lyser op fra lørdag den 13. og en uge frem. Det bliver ned ad Bernstorffsgade, rundt om hjørnet og lidt ned ad Vesterbrogade. Vi gør det for at vise, at Tivoli også afspejler det værdisæt, som flaget repræsenterer. Både over for omverdenen og over for vores medarbejdere, siger han.

Foto: Presse-fotos.dk

På Københavns Rådhusplads kan man igen i år se Industriens Hus skinne under dette års Copenhagen Pride Week.

Københavns Rådhusplads er også slutdestinationen for dette års parade, der løber af stablen lørdag den 20. august. Ruten starter på Frederiksberg Rådhus, fortsætter ned ad Frederiksberg Allé og Vesterbrogade og ender altså i en kæmpe fest kaldet Pride Show på Rådhuspladsen, som i anledningen omdøbes til Pride Square.

Industriens Hus bekræfter over for TV 2 Lorry, at de også vil lade deres facade lyse op i regnbueflagets farver under dette års Pride. Den præcise dato er dog uvist.
Industriens Hus bekræfter over for TV 2 Lorry, at de også vil lade deres facade lyse op i regnbueflagets farver under dette års Pride. Den præcise dato er dog uvist.
Foto: Presse-fotos.dk

Egmont-broen i Vognmagergade holder traditionen i hævd og vil også skinne i regnbuens farver ugen igennem. 

Lyset blev allerede tændt den 11. august og vil altså stå på til og med den 21. august.
Lyset blev allerede tændt den 11. august og vil altså stå på til og med den 21. august.
Foto: Egmont Media

Også Trafiktårnet bliver lyst op ud mod Vasbygade og jernbanen lidt vest for Københavns Hovedbanegård. 

Det er Banedanmark og Vejdirektoratet der står for det, og det er altså ikke helt tilfældigt, at det lige skulle være her, der skulle lyses op. 

"Her kommer mange tusinde mennesker dagligt forbi med tog, bil, til fods eller på cykel", skriver Vejdirektoratet i en pressemeddelelse.

Lyset fra lamperne vil ramme flader på Trafiktårnets facade, hvor der ikke er vinduer, for ikke at genere de kolleger, som er på arbejde i tårnet, oplyser Vejdirektoratet.
Lyset fra lamperne vil ramme flader på Trafiktårnets facade, hvor der ikke er vinduer, for ikke at genere de kolleger, som er på arbejde i tårnet, oplyser Vejdirektoratet.
Foto: Banedanmark

Både hos Banedanmark og Vejdirektoratet er håbet, at det oplyste trafiktårn kan bidrage til samtalen om lige rettigheder og mangfoldighed.

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik