Se videoen: Pludselig stod det op med vand i flere meters højde midt i København

Fredag eftermiddag gik der hul på et vandrør i Nordre Frihavnsgade på Østerbro, hvor vandet fossede ud på den travle kørebane.

Beboere og trafikanter på Nordre Frihavnsgade i København fik lidt før klokken 15 et noget usædvanligt syn at se.

Pludselig ud af ingenting væltede det op med kaskader af vand fra undergrunde. Flere 1000 liter vand sprøjtede i mere end en halv time som en anden islandsk gejser op ad et vejarbejdshul, hvor et vandrør var sprunget. 

En af dem, der nåede at se det mange meterhøje og spektakulære springvand, var Sofie Seemann Jensen, som bor i området. Hun greb sin telefon og filmede den van(d)vittige episode.

Se her hvordan vandet væltede op og ud over vejbane og biler.

- Vi bor lige på hjørnet af, hvor det skete. Der har været vejarbejde hele dagen i dag, hvor de har brudt vejen op af en eller anden grund. Og så omkring klokken kvart i tre så vælter det lige pludselig op med vand, siger Sofie Seemann Jensen.

Hun skyndte sig derfor at tage kontakt til Hovedstadens Forsyningsselskab, Hofor. 

- Vi anmeldte det med det samme til Hofor. I løbet af en halv time så faldt trykket, så jeg tænker de har slukket for vandet, siger Sofie Seemann Jensen.

Der er lukket for vandet

Hovedstadens Forsyningsselskab, Hofor, bekræfter, at der er gået hul på et vandrør.

- Vi er ved at lave noget arbejde derude, og i den forbindelse er der gået hul på et vandrør nede i udgravningen, oplyser Hofor til TV 2 Lorry.

De uddyber, at hullet ikke skyldes en menneskelig fejl. 

- Der er ikke nogen der har gravet hul på det, det skyldes simpelthen et gammelt rør, oplyser Hofor til TV 2 Lorry.

Hofor har sendt en entreprenør ud for at kigge på det, og meddeler at der, indtil problemet er løst, vil være lukket for vandet i området. 

- Lige nu er der lukket for vandet omkring det her rør, hvilket selvfølgelig betyder, at der er nogle kunder, der ikke har vand i et mindre område omkring udgravningen. De har fået besked over sms, oplyser Hofor til TV 2 Lorry.

Beboerne i området bør dog have vand i hanerne igen relativt snart. 

- Vi forventer, at det tager et par timer, før der vand igen. Sker der nogle ændringer idet, vil borgerne selvfølgelig få en sms om det, oplyser Hofor til TV 2 Lorry. 

Der er nu blevet lukket for vandet, og alt er tilbage til "normalen".
Der er nu blevet lukket for vandet, og alt er tilbage til "normalen".
Foto: Sofie Seemann Jensen

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik