På Danmarks førende sex- og erotikmesse kan du opleve alt fra piske, håndjern og butt plugs til medrivende oplæg om BDSM.
Den seksuelle og erotiske verden spænder bredt, og mens den fortsat forandrer sig, er det ikke altid lige nemt at følge med i alle de moderne tiltag.
TV 2 Kosmopol har derfor spurgt Dennis Fuller Møller, som er arrangør på Erotic World, om hvad de nyeste og mest populære tendenser er lige nu.
- Den seksuelle karakter er folk meget nysgerrige på. I forhold til at blive opmærksom på sit eget køn og sine muligheder i sit køn. Hvad man identificerer sig som, er irrelevant i det her, fortæller Dennis Fuller Møller til TV 2 Kosmopol.
Folk er mere opmærksomme på at udforske sig selv seksuelt, end tilfældet har været det før. Det vidner forårets udgave af Erotic World også om, som har været den mest succesfulde messe hidtil. Det fremgår af Erotic Worlds hjemmeside.
Der er, ifølge Dennis Fuller Møller, også noget helt særligt, som folk godt kan lide.
– Folk kan rigtigt godt lide det her med udfordring. De kan godt lide at blive oplyst og få noget ny information. Vores foredragssal og vores BDSM-fremvisning er nærmest fyldt op hele tiden, fordi folk gerne vil opleve det, og efterfølgende kommer de over for at snakke med dem.
Dennis Fuller Møller fortæller desuden, at folk godt kan lide at være letpåklædte og påklæde sig i fetishtøj,
Nyt særligt legetøj
Det er ikke kun oplysning og udfordring, som er med til at modernisere den erotiske verden.
Nu udbydes nemlig også et helt nyt sexlegetøj, der allerede er meget populært, og som betjenes på en helt ny måde.
- Folk er jo meget rejsende her i verden, hvor man savner sin partner, og der er faktisk det her helt specielle legetøj, som vi kan se flyver over disken. Der et ét, hvor man kan fjernstyre det via en app på telefonen, forklarer Dennis Fuller Møller til TV 2 Kosmopol.
Dennis Fuller Møller understreger, at legetøjet er ideelt for par som er langt fra hinanden i verden, men fortæller samtidig også, at legetøjet kan bruges til at tease sin partner i andre situationer, for eksempel på arbejdspladsen.
– Jeg synes det er helt fantastisk at kunne varme stemningen op på den måde, Siger Dennis Fuller Møller om anvendelsen af produktet.
Han fortæller yderligere at produktet både kan købes i form af analkugler, monterbare butterflies til kvinder og penisringe til mænd.
En masse nyt på messen
Erotic World oplever større interesse end nogensinde før, og derfor er der ved denne messe kommet endnu flere muligheder til det nysgerrige publikum
Det har man blandt andet gjort ved at lytte til messens gæster, der nu får lov til at udfolde sig mere end tidligere.
– Der er gæster, der har spurgt om, de ikke kan komme ind og ligge nøgen, for der er nogen, der godt kan lide at vise sig frem, og det har vi åbnet op for. Det har også vist sig at være en stor succes, fortæller Dennis Fuller Møller om årets messe.
Gæsterne kan nu frit vise sine kønsdele frem til fremmede på messens Voyeur-område, som plejede at været besat af nøgne modeller i stedet for messens gæster.
Det er på årets messe også muligt, for enkelte heldige gæster, at få opfyldt nogle af sine mest våde drømme og fetishes.
– Vi har en udstiller, som faktisk har taget den her udfordring op og inviteret nogle gæster ind på messen for at opfylde deres dybeste fantasier.
Tiltaget er kommet, fordi det ikke er alle, som tør tale om, hvad deres dybeste fantasi er, forklarer Dennis Fuller Møller.
Erotic World startede torsdag aften og afholdes til lørdag nat klokken et.