Oversigt

Seneste nyt

Skole blev glemt i budgettet: 400 skolebørn skal fortsat deles om ni toiletter

I årevis har mere end 400 skolelever på Rådmandsgades Skole i København skulle deles om kun ni toiletter.

Det har flere gange vagt stor debat

I juni var der dog godt nyt til eleverne. Her lød det nemlig, at Københavns Kommune havde afsat 50 millioner kroner til at bygge og renovere toiletter på 15 af kommunens folkeskoler.

Men efter det endelige budget er fremlagt, er virkeligheden en lidt anden. Der er nemlig ikke sat nogen midler af til at bygge flere toiletter på skolen. 

Det skriver DR

Gorm Gunnarsen, der er næstformand i Børne- og ungdomsudvalget i Københavns Kommune og skoleordfører for Enhedslisten, erkender, at de har glemt skolen i budgetaftalen.

- Skolen er faldet igennem nogle af de planlægningshuller, vi har i Københavns Kommune, og er blevet overset i et politisk hektisk forløb omkring budgetforlig, siger han til DR.