Skole tvinges til midlertidig nedlukning efter større smitteudbrud

Styrelsen for Patientsikkerhed udsteder påbud om midlertidig nedlukning af en skole på Amager

Corona har igen fået tag i Danmark.

Så slemt at Styrelsen for Patientsikkerhed har udstedt påbud om midlertidig nedlukning af indskoling og mellemtrin på Dyvekeskolen i Københavns Kommune på grund af et større smitteudbrud.

Det oplyser Styrelsen for Patientsikkerhed på Twitter.

Dermed skal alle elever fra 0. til 6. klasse blive hjemme.

Dyvekeskolen ligger på Amager beliggende mellem Englandsvej og Røde Mellemvej.

For blot to dage siden måtte Herstedøster Skole i Albertslund Kommune lide samme skæbne.

Styrelsen er den eneste myndighed, der kan udstede påbud, og det er blot tredje gang, at de gør det. 

Lukkes i syv dage

Smitteudbruddet på Dyvekeskolen på Amager er fordelt på flere klasser, og den midlertidige lukning er gældende frem til 14. november.

Skolen ligger lige på grænsen til Tårnby kommune, som er en af de fire kommuner i landet, hvor antallet af smittede pr. 100.000 indbyggere søndag er over 600. Det er grænsen for, hvornår der ifølge sundhedsmyndighederne skal indføres restriktioner.

De tre øvrige kommuner er Albertslund, Brøndby og Ishøj.

Styrelsen for Patientsikkerhed oplyste fredag til TV 2 Lorry i forbindelse med lukningen af Herstedøster Skole i Albertslund, at efter man gik væk fra den automatiske model for nedlukning, har styrelsen også givet et påbud til en skole i Kokkedal i slutningen af august.

Anbefalinger til tiltag ved høj lokal smitte

Gælder for alle borgere i området

Det anbefales, at alle lader sig teste og bliver vaccineret.


Dagtilbud mv.

Opfordring om, at dagtilbud tilrettelægges, så børnene så vidt muligt holder sig inden for egen stue eller tilsvarende gruppeinddeling


Opfordring om, at aflevering og afhentning af børn foregår udendørs, hvis muligt.


Grundskoler, herunder SFO og fritidstilbud

Opfordring om, at undervisning så vidt muligt foregår i stamklasser i det omfang, det er foreneligt med almindelig undervisning.


Opfordring om, at aktiviteter i SFO og fritidstilbud organiseres, så børnene så vidt muligt er i faste grupper af børn og pædagogisk personale.


Opfordring til to ugentlige test af børn fra 9-11 år, som ikke tidligere har været smittet med COVID-19 indenfor de seneste 12 måneder samt opfordring til 2 ugentlige tests fra 12 år og op, hvis man ikke er vaccineret eller tidligere smittet indenfor de seneste 12 måneder.


Opfordring til så vidt muligt at opdele elever klassevist i frikvarterer og pauser.


Opfordring til, at aflyse større sociale arrangementer på tværs af klasser. Sociale arrangementer med primært socialt formål såsom klassefester, fødselsdag og fælles morgenmad bør holdes inden for stamklassen.


Opfordring til, at holde afstand blandt medarbejdere, forældre m.fl. Afstandsanbefalingen omfatter ikke elever og imellem elever og medarbejdere.


Kilde: Sundhedsstyrelsen

_

_


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik