Oversigt

Seneste nyt

Socialdemokratisk politiker tiltalt for vold mod kvinde

Der er tale om en socialdemokratisk lokalpolitiker fra en sjællandsk kommune. Det oplyser Ritzau.

Manden er tiltalt for vold mod en kvinde begået på Scottish Pub, der ligger på Rådhuspladsen i København.

Sagen indledes ved Københavns Byret tirsdag. Der ventes også dom tirsdag.

Kvinden, som den 33-årige mandlige lokalpolitiker, er tiltalt for at have udøvet vold mod, er også tiltalt i sagen.

Lokalpolitikeren er tiltalt for at have skubbet kvinden flere gange, at kaste og skubbe hende ud af døren, så hun faldt til jorden, og at have taget halsgreb på kvinden med begge hænder.

Kvinden er tiltalt for at have hældt et glas med øl ud over lokalpolitikeren, der var på arbejde som dørmand.

Begge tiltalte nægter sig skyldige.