Jeg er blevet brændt i halsen med en cigaret samtidigt med, at vedkommende hviskede mig i øret, at homoseksuelle skulle dø.
Oplevelser som denne hører desværre ikke til sjældenhederne for LGBT+personer i Danmark.
Tværtimod.
En undersøgelse fra Als Research fra 2020 viser, at én ud af tre LGBT+personer inden for de seneste tolv måneder har oplevet at blive diskrimineret på baggrund af deres seksuelle orientering, mens 56 procent har oplevet diskrimination på baggrund af kønsidentitet.
Jeg fik beskeder, hvor der stod, at de var mange, der godt vidste, at jeg var en ussel piksutter.
Og det har makkerparret Michael Bjerring og Elijah Kashmir Ali besluttet sig for at forsøge at sætte en stopper for.
På bare et år har de indsamlet 1000 vidnesbyrd fra folk, der havde været udsat for hadforbrydelser. De har samlet dem i bogen #StopHadetNu.
Jeg blev opfordret til at tage mit eget liv, fordi jeg var noget af det mest ulækre, der nogensinde havde eksisteret. Min eneste forbrydelse var, at jeg var sprunget ud som homoseksuel.
- LGBT+personer i Danmark bliver udsat for meget mere had, end I ved, siger Michael Bjerring, som mange formentligt kender som den normkritiske drag queen Mizz Privileze, der har deltaget i 'Danmark Har Talent' på TV 2.
- Vi bliver udsat for dødstrusler, spyt, spark og voldtægt. Blot for at være dem, vi er.
Vil sætte ansigter på tallene
Da en af makkerparrets fælles venner for godt et år siden blev udsat for en hadforbrydelse for at bære kjole i det offentlige rum, besluttede de to sig for at sige fra.
Derfor startede de protestbevægelsen ’Lev og lad leve’ og lovede samtidigt, at de et år senere ville have indsamlet 1000 vidnesbyrd fra folk, der havde været udsat for hadforbrydelser for at være dem, de er.
Og som sagt så gjort.
- Når vi siger, der er et problem med had i Danmark, har vi tidligere oplevet, at folk ikke har lyttet til os, fortæller Michael Bjerring.
- Det er derfor, vi gerne vil vise en masse menneskers ansigter, ord og oplevelser med, hvordan de har oplevet det her had.
Håbet er, at almindelige danskere får øjnene op for, at der måske ikke altid er så højt til loftet i Danmark, som mange går og tror.
Lev og lad leve
'Lev og lad leve' er en protestbevægelse startet af Elijah Kashmir Ali og Mizz Privileze. Bevægelsen kæmper for at vise befolkningen og landets politikere, at hadforbrydelser og diskrimination af LGBT+personer er daglige og konstante.
De mener, at der kan skabes politisk og social forandring, der hjælper med at stoppe hadforbrydelser, ved at øge opmærksomheden på problemet.
Jeg fik at vide, at jeg burde fyres fra mit arbejde som pædagogmedhjælper, før jeg smitter børnene med min seksualitet.
- Der er brug for, at vi i Danmark står sammen mod hadet. Og giver plads til, at alle kan elske og klæde sig, om de vil, siger Michael Bjerring.
- Så hjælp os med at stoppe hadet og stop med at være et røvhul over for dem, der ikke ligner dig selv.
Du kan møde de to initiativtagere i videoen øverst i artiklen.
Hadforbrydelser mod LGBT+personer i Danmark
Institut for Menneskerettigheder definerer hadforbrydelser som "Forbrydelser, som er motiveret af fordomme og had til offeret på grund af offerets tilhørsforhold til en bestemt gruppe", mens politiet opgør hadforbrydelser under kategorier som trusler, vold, hærværk og hadefulde ytringer, der både kan finde sted fysisk og online. En hadforbrydelse er altså ikke kun vold, men kan også være tilråb.
I 2019 registrerede politiet 76 hadforbrydelser rettet mod LGBTQI+personer i Danmark. Ifølge de seneste års offerundersøgelser fra Rigspolitiet vurderes det reelle antal af LGBTQI+personer, der årligt udsættes for vold, dog til at være mellem 1.600 og 2.700.
Politiet erkender, at der er betydelige mørketal på området. Derfor har Michael Bjerring og Elijah Kashmir Ali indsamlet 1000 eksempler på had oplevet af LGBTQI-personer for at vise menneskene bag tallene og sætte ord på, hvordan det er at blive udsat for had blot for at være dem, de er.
De mener, at der er brug for, at der i Danmark tages et reelt politisk og kulturelt opgør med hadet – strafbart eller ej.
Ifølge udredningen “Hadforbrydelser i Danmark – vejen til en effektiv beskyttelse” er en del af forklaringen på, hvorfor flere ikke anmelder hadforbrydelser, at der er en “manglende tro på, at en anmeldelse vil nytte”, at det som minoritet kan være med til at bringe en i en “mere sårbar situation”, og at det kan være forbundet med “skam”.
